Afgørelse

Nummer
2:8032-27/th

Anmeldelse af aftale mellem Den Danske Dyrlægeforening og Storstrøms Hesteforsikring

Aftale mellem Storstrøms Hesteforsikring, og Den Danske Dyrlægeforening om fast honorar ved dyrlægeundersøgelser af heste, giver ingen adledning til konkurrencretlige bekymringer.

Rådsmødet den 17. juni 1998

Styrelsen har modtaget anmeldelse af en aftale mellem Den Danske Dyrlægeforening og Storstrøms Hesteforsikring, der fastlægger det honorar, Storstrøms Hesteforsikring skal betale for dyrlægeundersøgelser af heste, der ønskes forsikret i selskabet. Storstrøms Hesteforsikring betaler – i modsætning til tidligere – for undersøgelsen og betragter udgiften hertil for en markedsføringsomkostning.

Storstrøms Hesteforsikring har samlede præmieindtægter på ca. 230.000 kr. årligt og en markedsandel på markedet for hesteforsikringer på under 1 %.

Styrelsen har meddelt Storstrøms Hesteforsikring, at aftalen på baggrund af en vurdering af de foreliggende oplysninger ikke er omfattet af forbuddet i konkurrencelovens § 6, stk. 1, og at der derfor ikke er grundlag for udstedelse af forbud efter konkurrencelovens § 6, stk. 4.

Det er endvidere meddelt, at der kan opstå behov for en fornyet vurdering af aftalen, hvis der indgås lignende aftaler dækkende en større del af markedet.