Erklæring om ikke-indgreb til agentaftale mellem A/S Shell og DLG a.m.b.a.

Rådsmødet den 16. december 1998

A/S Dansk Shell og DLG a.m.b.a. har hver for sig anmeldt en agent-aftale af 1. februar 1994 mellem Dansk Landbrugs Grovvareselskab a.m.b.a. (DLG) og Shell Olie ApS (Shell) med DLG som agent og Shell som agenturgiver. Aftalen vedrører DLG’s salg som agent af Shell’s olieprodukter til landbrugskunder og motorbrændstoffer til vognmandskunder. Det er parternes opfattelse, at aftalerne ikke er omfattet af forbuddene i konkurrencelovens kapitel 2, allerede fordi der er tale om agentaftaler. Virksomhederne har ansøgt om, at opnå erklæring om ikke-indgreb i medfør af konkurrencelovens § 9 subsidiært fritagelse i medfør af konkurrencelovens § 8, stk. 1, såfremt en erklæring om ikke-indgreb ikke kan meddeles.

Aftalen indeholder visse konkurrencebegrænsende elementer ved, at agenturaftalerne

• afskærer Shell fra at afsætte olieprodukter til landbrugskunder uden om agenterne,
• teoretisk begrænser landbrugskundernes adgang til at købe olieprodukter direkte hos Shell,
• begrænser DLG’s muligheder for at være eller blive agent for andre olieselskabers salg af olieprodukter til landbrugskunder,
• pålægger DLG en konkurrenceklausul på 2 års varighed ved aftalens ophør.

Ifølge EU-praksis - Kommissionens meddelelse fra 1962 - falder agentaftaler, hvor agenten kun udøver en hjælpefunktion på markedet, da han fuldstændigt handler efter instrukser fra agenturgiveren, ikke ind under artikel 85, stk. 1.

Kommissionens meddelelse fra 1962 vedrører aftaler med "handelsa-genter og kommissionærer" som for et bestemt område påtager sig at formidle forretning for en anden virksomhed, eller at afslutte forretninger i en andens virksomheds navn og for dennes regning eller at afslutte forretninger i eget navn, men for en anden virksomheds regning. Kommissionens opfattelse er, at sådanne agentaftaler ikke begrænser konkurrencen, eftersom agenten kun udøver" en hjælpefunktion på varemarkedet", hvor han handler efter instrukser fra den virksomhed, som han arbejder for og i dennes interesse. Angivelsen af hjælpefunktionen kan tages som udtryk for, at der efter Kommissionens opfattelse ikke foreligger en aftale " mellem virksomheder", men at agenturgive-ren og agenten snarere skal betragtes som en økonomisk enhed. Dette forudsætter imidlertid, at agenten ikke selv, i modsætning til den selvstændige forhandler, udøver en udbuds- eller efterspørgselsfunktion på markedet, men alene begrænser sig til i agenturgivers interesse at skaf-fe købere, henholdsvis sælgere.

De tre konkurrencebegrænsende bestemmelser som anført ovenfor, er bestemmelser, som netop er omhandlet i Kommissionens meddelelse fra 1962, og som Kommissionen ikke anser for at være konkurrencebegrænsende.

Den fjerde bestemmelse om konkurrenceklausulen på to år er en konkurrenceklausul, som kan pålægges efter lov om handelsagenter.

På denne baggrund har Konkurrencestyrelsen fremsendt en erklæring om ikke-indgreb efter § 9.