Klage over konkurrenceforvridning fra kommunal fritids- og ungdomsklub

Til en kommune

Ved brev modtaget den 13. januar 1998 har kommunen i anledning af en klage fra to private internetcaféer rettet henvendelse til Konkurrencestyrelsen og anmodet om en udtalelse om hvorvidt kommunens PC-tilbud til medlemmer af en kommunal fritids- og ungdomsklub er konkurrenceforvridende og i strid med konkurrencelovens bestemmelser. Med henvendelsen fulgte klagernes henvendelse til kommunen og kommunens svar herpå.

Til brug for sagens behandling har kommunen ved brev af 6. februar 1998 på foranledning af Konkurrencestyrelsen oplyst om, hvorvidt den omhandlede aktivitet kan anses for en direkte eller nødvendig følge af offentlig regulering, jf. konkurrencelovens § 2, stk. 2.

Det fremgår af de fremsendte oplysninger, at den omhandlede aktivitet omfatter 7 PC'ere, hvoraf 5 hovedsageligt benyttes af fritidsklubbens børn i klubbens åbningstid mellem 13-18, mens 2 benyttes af ungdomsklubbens medlemmer om aftenen. Mens PC'erne er fuldt udnyttet om eftermiddagen i fritidsklubben er dette ikke tilfældet i ungdomsklubben. PC'erne benyttes udelukkende af medlemmer, der betaler et månedligt klubkontingent på 165 kr. Aktiviteten ses ikke at have influeret på fritids- eller ungdomsklubbens medlemstal. Aktiviteten omfatter spil og internetadgang. Internetadgangen er i sagens anledning indstillet og beror på Konkurrencestyrelsens bedømmelse af sagen.

Det fremgår af den medsendte vejledning om bistandsloven fra Socialministeriet, at det efter bistandslovens § 73 a, stk. 1, påhviler kommunalbestyrelsen at "sørge for, at der er de nødvendige klubtilbud og andre socialpædagogiske foranstaltninger til børn og unge".

I denne anledning og ud fra de således foreliggende oplysninger skal Konkurrencestyrelsen fremkomme med følgende vejledende udtalelse:

Den omhandlede aktivitet er i konkurrencelovens forstand erhvervsvirksomhed og således omfattet af lovens § 2, stk. 1. Det ligger endvidere ud fra de foreliggende oplysninger klart, at der er tale om en aktivitet, der er en direkte eller nødvendig følge af bestemmelserne i bistandslovens §§ 73 a –73 d. Derimod er det ikke så klart om der er tale om en konkurrencebegrænsning, jf. konkurrencelovens § 2, stk. 2.

Ud fra en isoleret konkurrenceretlig betragtning er der tale om en konkurrenceforvridende aktivitet i forhold til private, når kommunen i sine klubtilbud inddrager PC-tilbud uden ekstra medlemskontingent. Dette modificeres dog i betydelig grad af, at klubberne henvender sig til en afgrænset kreds af unge, at klubberne ikke har fået flere medlemmer efter gennemførelsen af PC-tilbuddet, og at klubbetalingen er af en sådan størrelse, at den mulige konkurrenceforvridning i nogen grad udjævnes.

Konkurrenceforvridningen er derfor i det konkrete tilfælde ikke væsentlig, og de skadelige virkninger for konkurrencen er af mindre omfang.

Over for det konkurrencepolitiske hensyn om lige konkurrencevilkår står en række oplysningspolitiske, uddannelsespolitiske, kulturpolitiske, socialpolitiske og fordelingspolitiske hensyn, som tilsammen har ført til, at det omhandlede PC-tilbud anses for en nødvendig del af den opgave som kommunerne er pålagt at udføre.

Efter konkurrencelovens § 2, stk. 2, 2. punktum, er "en konkurrencebegrænsning, som er fastsat af en kommunalbestyrelse, kun en direkte eller nødvendig følge af offentlig regulering, når konkurrencebegrænsningen er nødvendig for, at kommunalbestyrelsen kan opfylde de opgaver, den er pålagt i henhold til lovgivning." Det indebærer, at det omhandlede PC- tilbud skal være nødvendigt for, at kommunen kan opfylde de opgaver, den er pålagt. PC-spil og internetadgang anses i dag for et naturligt og integreret led i mange kommuners klubtilbud til børn og unge. Ud fra de oplysningspolitiske, uddannelsespolitiske, kulturpolitiske, socialpolitiske og fordelingspolitiske hensyn, der ligger bag bistandslovens tilbud, må det omhandlede PC-tilbud derfor anses for en nødvendig del af den opgave, som kommunerne er pålagt at udføre, jf. lovens § 2, stk. 2, 2. pkt.

I sager, hvor der foreligger en "lovskabt" konkurrencebegrænsning, jf. konkurrencelovens § 2, stk. 2, 2. punktum, kan Konkurrencestyrelsen rette henvendelse til den pågældende myndighed for at påpege mulige skadelige virkninger for konkurrencen. Da den omhandlede konkurrenceforvridning er af mindre betydning og må anses for nødvendig for, at kommunen kan opfylde sine forpligtelser efter bistandsloven, finder Konkurrencestyrelsen ikke, at de skadelige virkninger for konkurrencen er af et sådant omfang, at der er grundlag for at rette offentliggjort henvendelse til kommunen i medfør af konkurrencelovens § 2, stk. 5. Konkurrencestyrelsen agter derfor ikke at foretage yderligere i sagen.