Konkurrencebegrænsninger i data-branchen

Rådsmødet den 26. august 1998

EDB-branchen rummer bl.a. eksempler på forskellige former for konkurrencebegrænsninger omkring interoperabilitet. Der kan være tale om dataudveksling mellem to softwareprodukter, et software- og et hardware-produkt eller to hardware-produkter.

Udgangspunktet er, at EDB-programmer er omfattet af den ophavsretlige beskyttelse. Herefter har indehaveren af ophavsretten eneret til at råde over programmet ved at fremstille eksemplarer af det og gøre det tilgængeligt for almenheden, jf. opretshavslovens § 2, stk. 1. Heri ligger såvel en eksemplarret (ret til at fremstille eksemplarer (kopier) af værket) som en ret til spredning af eksemplarer (fx salg, udlejning, udlån).

Med henblik på at styrke muligheden for interoperabilitet har man i ophavsretlovgivningen - det gælder såvel i EU som på nationalt niveau – indsat bestemmelser om, at man med henblik på at tilvejebringe interoperabilitet, har tilladelse til at foretage dekompilering.

Tilladelse til dekompilering findes i den danske ophavsretslovs § 37. I bestemmelsen er der samtidig taget udtrykkelig stilling til, at dekompilering ikke er tilladt, hvis de oplysninger, som er nødvendige for at tilvejebringe interoperabilitet, tidligere har været let og hurtigt tilgængelige. Der er derimod ikke taget stilling til, om rettighedshaveren kan opkræve betaling for at stille disse oplysninger til rådighed.

Nedenfor er omtalt en sag, hvor spørgsmålet var, om en større programudbyder kunne kræve særskilt betaling for en standardsnitflade.

Efter forhandlinger med styrelsen har en større datavirksomhed meddelt, at man vil ændre politik og give brugerne af skemalægningsprogrammer adgang til selskabets snitflademodul uden særskilt betaling.

Den pågældende virksomhed har en dominerende stilling på markedet for udbud af elektroniske administrationsprogrammer til folkeskolen. I tilknytning hertil forhandler virksomheden skemalægningsprogrammer i konkurrence med andre udbydere.

I 1998 introducerede virksomheden et nyt snitflademodul til kommunikation mellem administrationsprogrammet og skemalægningsprogrammer. Det var nødvendigt at have adgang til det nye snitflademodul for at kunne hente data fra administrationsprogrammet, og adgang forudsatte at der for eksterne skemalægningsprogrammer blev betalt en tilslutningsafgift og en fast årlig afgift.

Efter styrelsens vurdering var det ikke nødvendigt at påtvinge brugerne af skemalægningsprogrammer snitflademodulet og den dermed følgende ekstrabetaling. Dertil kom, at der forelå forskelsbehandling, da de skoler, der anvendte det skemalægningsprogram, som datavirksomheden selv forhandlede, ikke blev opkrævet afgift.

Sagen opstod, da en mindre softwarevirksomhed klagede over at brugerne af dens skemalægningsprogrammer ikke længere kunne hente data fra administrationsprogrammet. Softwarevirksomheden havde hidtil uden problemer kunnet hente oplysninger (lærerinitialer, klassenavne, værelsesnavne og fagnavne). Derved undgik skolerne at skulle indtaste disse oplysninger flere gange. Efter introduktionen af det ny snitflademodul kunne man ikke længere opnå interoperabilitet.

Indførelsen af det ny snitflademodul var begrundet med, at andre leverandører derigennem lettere kunne hente data fra admistrationsprogrammet. Nødvendige ændringer af systemet ville blive varslet i forvejen og fejlbehæftede data fra et andet skemalægningssystem ville blive afvist inden der skete skade.