Afgørelse
Nummer
Aftale om overførsel af tog på Rødby-Puttgarden ruten
Scandlines og DSB ansøgte den 30. juni 1998 om en erklæring om ikke-indgreb i medfør af konkurrencelovens § 9 godkendt, da konkurrencelovens § 2, stk. 4, har truffet afgørelse om, at principaftalen i sin helhed er en direkte eller nødvendig følge af offentlig regulering, jf. lovens § 2, stk. 2, 1. pkt.
Rådsmødet den 25. august 1999
Scandlines og DSB ansøgte den 30. juni 1998 om en erklæring om ikke-indgreb i medfør af konkurrencelovens § 9, subsidiært en fritagelse for samarbejdet i medfør af konkurrencelovens § 8, stk. 1, for en principaftale om overførsel af passagertog med Rødby-Puttgarden ruten.
Aftalen omfatter 4 daglige overførsler af passagertog i hver retning og indeholder blandt andet en minimumsbetaling fra DSB til Scandlines på 12 mill. dkr. årligt samt en betingelse om, at DSB skal betale den endnu ikke afskrevne restværdi af Scandlines investeringer, såfremt DSB opsiger aftalen før år 2002. Da der samtidig er tale om få togoverførsler og store investeringer i specialindretninger af færger og lejer, vil det være vanskeligt for en anden færgeoperatør at komme ind på markedet for overførsel af passagertog på overfarten.
I forbindelse med styrelsens behandling af sagen oplyste Scandlines i brev af 23. marts 1999, at selskabet ønskede at påberåbe sig undtagelsen i konkurrencelovens § 2, stk. 2, om, at reglerne i konkurrencelovens kapitel 2 og 3 ikke gælder, hvis en konkurrencebegrænsning er en direkte eller nødvendig følge af offentlig regulering.
Styrelsen anmodede herefter ved brev af 30. marts 1999 Trafikministeriet om at afgøre, hvorvidt - og i givet fald i hvilket omfang - de konkret fastsatte konkurrencebegrænsninger i principaftalen er en direkte eller nødvendig følge af offentlig regulering, jf. konkurrencelovens § 2, stk. 2.
Trafikministeriet oplyste i brev af 21. juni 1999 bl.a. følgende: "Da lov om DSB Rederi A/S nu er ophævet, er den omtalte principaftale ikke længere en direkte eller nødvendig følge af (eksisterende) offentlig regulering, men Scandlines Danmark A/S' pligt til at overføre jernbanevogne over Rødby-Puttgarden med udgangspunkt i fuld omkostningsdækning er videreført i form af den fortsat gældende principaftale, som skal erstattes af en egentlig kontrakt med tilsvarende indhold. Således er Scandlines Danmark stadig pålagt en forsyningspligt, hvad angår overførsel af togvogne mellem Rødby og Puttgarden. På baggrund af det ovenfor nævnte, er det Trafikministeriets opfattelse, at den omtalte principaftale er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i konkurrencelovens § 2, stk. 2."
Idet Trafikministeriet således i henhold til konkurrencelovens § 2, stk. 4, har truffet afgørelse om, at principaftalen i sin helhed er en direkte eller nødvendig følge af offentlig regulering, jf. lovens § 2, stk. 2, 1. pkt., er aftalen ikke omfattet af bestemmelserne i lovens kapitel 2 og 3. Styrelsen har derfor meddelt parterne, at der ikke foretages videre i sagen.
Det tilføjes til rådets orientering, at aftalens karakter som direkte eller nødvendig følge af (ikke længere eksisterende) offentlig regulering ikke ses at være til hinder for, at eventuelle klager fra konkurrerende tog- eller færgeoperatører vedr. tredjepartsadgang på overfarten kan tages op til vurdering efter bestemmelserne i lovens § 11.
Scandlines og DSB ansøgte den 30. juni 1998 om en erklæring om ikke-indgreb i medfør af konkurrencelovens § 9, subsidiært en fritagelse for samarbejdet i medfør af konkurrencelovens § 8, stk. 1, for en principaftale om overførsel af passagertog med Rødby-Puttgarden ruten.
Aftalen omfatter 4 daglige overførsler af passagertog i hver retning og indeholder blandt andet en minimumsbetaling fra DSB til Scandlines på 12 mill. dkr. årligt samt en betingelse om, at DSB skal betale den endnu ikke afskrevne restværdi af Scandlines investeringer, såfremt DSB opsiger aftalen før år 2002. Da der samtidig er tale om få togoverførsler og store investeringer i specialindretninger af færger og lejer, vil det være vanskeligt for en anden færgeoperatør at komme ind på markedet for overførsel af passagertog på overfarten.
I forbindelse med styrelsens behandling af sagen oplyste Scandlines i brev af 23. marts 1999, at selskabet ønskede at påberåbe sig undtagelsen i konkurrencelovens § 2, stk. 2, om, at reglerne i konkurrencelovens kapitel 2 og 3 ikke gælder, hvis en konkurrencebegrænsning er en direkte eller nødvendig følge af offentlig regulering.
Styrelsen anmodede herefter ved brev af 30. marts 1999 Trafikministeriet om at afgøre, hvorvidt - og i givet fald i hvilket omfang - de konkret fastsatte konkurrencebegrænsninger i principaftalen er en direkte eller nødvendig følge af offentlig regulering, jf. konkurrencelovens § 2, stk. 2.
Trafikministeriet oplyste i brev af 21. juni 1999 bl.a. følgende: "Da lov om DSB Rederi A/S nu er ophævet, er den omtalte principaftale ikke længere en direkte eller nødvendig følge af (eksisterende) offentlig regulering, men Scandlines Danmark A/S' pligt til at overføre jernbanevogne over Rødby-Puttgarden med udgangspunkt i fuld omkostningsdækning er videreført i form af den fortsat gældende principaftale, som skal erstattes af en egentlig kontrakt med tilsvarende indhold. Således er Scandlines Danmark stadig pålagt en forsyningspligt, hvad angår overførsel af togvogne mellem Rødby og Puttgarden. På baggrund af det ovenfor nævnte, er det Trafikministeriets opfattelse, at den omtalte principaftale er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i konkurrencelovens § 2, stk. 2."
Idet Trafikministeriet således i henhold til konkurrencelovens § 2, stk. 4, har truffet afgørelse om, at principaftalen i sin helhed er en direkte eller nødvendig følge af offentlig regulering, jf. lovens § 2, stk. 2, 1. pkt., er aftalen ikke omfattet af bestemmelserne i lovens kapitel 2 og 3. Styrelsen har derfor meddelt parterne, at der ikke foretages videre i sagen.
Det tilføjes til rådets orientering, at aftalens karakter som direkte eller nødvendig følge af (ikke længere eksisterende) offentlig regulering ikke ses at være til hinder for, at eventuelle klager fra konkurrerende tog- eller færgeoperatører vedr. tredjepartsadgang på overfarten kan tages op til vurdering efter bestemmelserne i lovens § 11.