Klage over Post Danmark

Rådsmødet den 28. april 1999
Ved brev af 28. januar 1999 har Landsrepræsentationen for Danske Distriktsblade og Lokalaviser klaget over Post Danmarks prisforhøjelser på omdeling af distriktsblade og ugeaviser og anført, at de foretagne prisforhøjelser udgør et misbrug af dominerende stilling i strid med konkurrencelovens § 11.

Styrelsen har i vedlagte afgørelse af 23. marts 1999 meddelt, at styrelsen ikke finder de af Post Danmark foretagne prisforhøjelser for at udgøre et misbrug af dominerende stilling i strid med konkurrencelovens § 11.

______________________________________

Brev til adv. Erik Mohr Mersing  23. marts 1999

Konkurrencestyrelsens brev af 23. marts 1999 til klageren
»Klage over Post Danmarks prisforhøjelse på distriksbladsomdelingen
I vedlagte kopi af brev af 4. marts 1999 har Post Danmark efterkommet Konkurrencestyrelsens anmodning af 9. februar 1999 om i anledning af Deres klage af 28. januar 1999 på vegne af Landsrepræsentationen for Danske Distriktsblade og Lokalaviser, at oplyse omstændighederne bag Post Danmarks prisforhøjelser på omdelingen af distriktsblade og ugeaviser til brug for en bedømmelse af klagen.

I klagen anføres, at Post Danmark indtager en dominerende stilling på markedet for distribution af adresseløse forsendelser, herunder ugeaviser, distriktsblade og reklametryksager i Danmark. Det anføres endvidere, at Post Danmark misbruger denne dominerende stilling ved at påtvinge udgiverne af distriktsblade og ugeaviser urimeligt høje priser for befordring af distriktsblade og ugeaviser, og ved at udnytte sin forhandlingsposition til ensidigt og ubegrundet, og i strid med principperne i en mellem parterne indgået rammeaftale af 20. august 1996, at foretage urimeligt prisforhøjelser, navnlig i landområder.

I overensstemmelse med Deres klage anfører Post Danmark i brevet af 4. marts 1999, at den pågældende befordringsaktivitet ikke er omfattet af Post Danmarks eneret eller befordringspligt på visse postforsendelser, hvorfor konkurrencelovens forbudsbestemmelser finder direkte anvendelse.

Post Danmark betragter det relevante marked som markedet for omdeling af husstandsomdelte distriktsblade og ugeaviser i Danmark. Virksomheden anser denne forsendelsestype for at adskille sig på flere punkter i forhold til adresseløse forsendelser og reklametryksager, bl.a. for så vidt angår omdelingsperioder og prissætning. Virksomheden finder ikke, at landdistrikter og stationsbyer kan betragtes som selvstændige geografiske markeder.

Ifølge Post Danmark omfatter landområder ca. 700.000 husstande. Dette skal sammenholdes med det i klagen anførte, at Dansk Total Distribution dækker 2,2 mill. ud af landets ca. 2,5 mill. husstande. Post Danmark er derfor kun alene om at dække ca. 300.000 husstande i landområderne. Hertil anfører Post Danmark, at markedsandelen for husstandsomdelte distriktsblade ikke er over 40\%, men nærmere i størrelsesordenen 30\%.

Hvad angår prissætningen anfører Post Danmark, at prisniveauet afspejler det forhold, at omdelingen foretages i de tyndere befolkede og dermed mere omkostningstunge områder, hvorfor prissætningen ikke umiddelbart kan sammenlignes med prissætningen i byområderne. Post Danmark oplyser, at den seneste prisforhøjelse skyldes, at omkostningerne ved indførelse af endagsomdeling har vist sig at være højere end forventet.

Post Danmarks omdeling af uadresserede distriktsblade og ugeaviser er ikke omfattet af postlovgivningen og udføres i fri konkurrence med andre distributører.

Der er i øvrigt enighed mellem partene om, at omdeling af distriksblade og ugeaviser m.v. er omfattet af konkurrencelovens forbudsregler.

I den anledning og på grundlag af de foreliggende oplysninger er Konkurrencestyrelsen enig med Post Danmark i, at det relevante marked i denne sag kan afgrænses til husstandsomdelte uadresserede distrikstsblade og ugeaviser, og ikke omfatter adresseløse forsendelser som fx tryksager. Konkurrencestyrelsen er endvidere af den opfattelse, at det ikke på dette produktmarked lader sig gøre at udpege særskilte geografiske markedsområder. Styrelsen lægger herved vægt på, at der er fri adgang til markedet, og at Dansk Totaldistribution dækker 2,2 ud af landets 2,5 mio. husstande. Styrelsen er imidlertid ikke enig med Post Danmark i, at en markedsandel på 30-40\% ikke konstituerer en dominerende position, når det tages i betragtning, at Post Danmark qua sine øvrige aktiviteter besidder et distributionsapparat, der er landsdækkende og effektivt.

Herefter tilbagestår spørgsmålet, om hvorvidt Post Danmark ved de stedfundne prisforhøjelser har misbrugt sin dominans til at skaffe sig urimeligt høje priser og til prismæssigt at diskriminere mellem by- og landområder. Konkurrencestyrelsen er hvad angår begge forhold af den opfattelse, at der ikke foreligger et konkurrenceretligt misbrug, jf. konkurrencelovens § 11. Baggrunden herfor er for det første, at der er fri adgang til markedet og ingen hindringer for at etablere konkurrerende virksomhed, at der er adskillige konkurrenter, at den største konkurrent ifølge eget udsagn er næsten landsdækkende, og at de takster, der anvendes af Post Danmark efter de foretagne prisforhøjelser skal dække de med distributionen forbundne omkostninger og ikke må subsidieres fra enerets- og befordringspligområdet, at de foretagne prisforhøjelser skal ses over en flerårig periode, og at der ikke er noget urimeligt i at opkræve forskellige takster i områder, hvor distributionsomkostningerne tilsiger prisforskelle. Det må således forventes, at Deres klient vil benytte sig af Post Danmarks konkurrenter, hvor disse er billigere, eller at Post Danmarks konkurrenter er parate til at etablere alternativ distribution, hvis dette er lønsomt, fordi Post Danmarks priser er urimeligt høje.

På denne baggrund finder Konkurrencestyrelsen ikke de af Post Danmark foretagne prisforhøjelser siden 1. juli 1995 udgør et misbrug af dominerende stilling i strid med konkurrencelovens § 11.

Afslutningsvis bemærkes, at spørgsmålet om hvorvidt Post Danmark har brudt den med Deres klient indgåede rammeaftale er et civilretligt anliggende.

Det bemærkes, at nærværende afgørelse i medfør af konkurrencelovens § 19, stk. 1, kan indbringes for Konkurrenceankenævnet, Sekretariatet, Kampsmannsgade 1, 1780 København V. I henhold til § 20, stk. 2, skal klage indgives senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Der gøres opmærksom på, at der opkræves et gebyr på 5000 kr.

Post Danmark modtager kopi af dette brev. «