Livsforsikrings- og pensionsselskabernes nedsættelser af pensionskunders forrentning

Konkurrencestyrelsen har den 15. oktober truffet beslutning om ikke at foretage nærmere undersøgelser af, om der foreligger en aftale eller samordnet praksis mellem livsforsikrings- og pensionsselskaberne om nedsættelse af renteniveauet på en del pensionskunders opsparinger.

I forlængelse af Regeringens vedtagelse af "pinsepakken" i juni 1998 udmeldte en række selskaber, at en del pensionskunders forrentning ville blive nedsat til 4,5%. Dette affødte anmodninger til Konkurrencestyrelsen – bl.a. fra Forbrugerrådet - om at undersøge, om der var tale om en aftale eller samordnet praksis mellem selskaberne om nedsættelse af renteniveauet.

Det er specielt de pensionsopsparinger, der er tegnet inden den 1. juli 1994, og som er garanteret en rente på 4,5%, der har givet anledning til omtale. Den garanterede rente er baseret på den af Finanstilsynet fastsatte maksimale grundlagsrente, som indtil 1. juli 1994 var 5% indeholdende et omkostnings- og sikkerhedstillæg på 0,5 pct. point.

Grundlagsrenten er en øvre grænse for, hvilken rente selskaberne må garantere deres kunder. Selskaberne kan godt give deres kunder en højere forrentning, hvis selskabernes investeringer giver et højere afkast. I så fald får kunderne tildelt bonus. Flere selskaber har på baggrund af forventningerne til det fremtidige afkast givet tilsagn over for deres kunder om en højere forrentning end den garanterede rente.

Regeringens "pinsepakke" indebar, at den hidtidige beskatning efter realrenteafgiftsloven fjernes og erstattes med en fast kapitalafgiftsskat på 26% fra år 2000. Der blev endvidere med virkning fra 2. juni 1998 indført en afgift på 5% på aktieafkast i pensionsordninger. Disse ændringer i beskatningsvilkårene sammenholdt med et faldende renteniveau bevirkede, at flere selskaber frygtede, at de vil få problemer med at leve op til de afgivne tilsagn.

Konsekvenserne af de ændrede skattevilkår blev drøftet i Forsikring & Pension, som orienterede sine medlemmer herom. Selskaberne blev endvidere af Finanstilsynet indskærpet deres forpligtelser og blev opfordret til forsigtighed. Herefter nedsatte en række selskaber renteniveauet for en del pensionskunders opsparinger.

På denne baggrund fandt Konkurrencestyrelsen ikke, at der var indgået nogen aftale mellem selskaberne om nedsættelse af renteniveauet. Det forhold, at den faktiske forrentning for en række af selskabernes kunder blev nedsat til 4,5% er ikke tilstrækkeligt til at fastslå, at der forelå en samordnet praksis. Det er naturligt, at selskaberne på baggrund af markedsudviklingen og Finanstilsynets indskærpelse tilpassede deres ordninger. Det har i den forbindelse ikke været muligt for selskaberne for opsparinger tegnet inden 1. juli 1994 at nedsætte renten til mindre end de garanterede 4,5%. Endvidere har i hvert fald et selskab opretholdt en forrentning på over 4,5%.