Afgørelse
Nummer
Ophævelse af leveringspåbud - SINI-Guldmann A/S
Leveringspåbud ophævet til virksomheden SINI - Guldmann A/S, i det nye oplysninger har vist at virksomheden Jagtimport Lageret siden udstedelsen af leveringspåbuddet kun i bagatelagtigt omfang indkøbt Norma-patroner hos SINI - Guldmann, men i stedet har parallelimporteret produkterne fra Tyskland.
Rådsmødet den 24. marts 1999
Konkurrencestyrelsen har den 11. februar 1999 ophævet et leveringspåbud, som Konkurrencerådet den 9. august 1996 pålagde virksomheden SINI-Guldmann A/S. Rådet påbød dengang virksomheden at levere jagtpatroner af mærket Norma til Jagtimport Lageret Denmark A/S på virksomhedens sædvanlige vilkår.
Rådet lagde i 1996 vægt på, at parallelimport af Norma-patroner tilsyneladende ikke var konkurrencedygtig med levering fra den danske distributør. Nye oplysninger har imidlertid vist, at Jagtimport Lageret Denmark A/S siden udstedelsen af leveringspåbuddet kun i bagatelagtigt omfang har indkøbt Norma-patroner hos SINI-Guldmann A/S, idet virksomheden i stedet har parallelimporteret produkterne fra Tyskland.
Forudsætningerne for at opretholde et leveringspåbud er således ikke længere til stede. Styrelsen har derfor ophævet leveringspåbuddet.
Det kan til rådets orientering nævnes, at Jagtimport Lageret Denmark A/S har indbragt Konkurrencestyrelsens afgørelse af 11. februar 1999 for Konkurrenceankenævnet.