Afgørelse
Nummer
Emner
- § 6 / art. 101 - konkurrencebegrænsende aftaler
- § 11 / art. 102 - misbrug af dominerende stilling
Copy-Dan, Kabel-TVs standardvilkår
Copy-Dan ikke meddelt ikke-indgrebserklæring for foreningen standardvilkår, men vilkårene kunne fritages efter konkurrencelovens § 8, stk. 1.
Konkurrencestyrelsen har meddelt Copy-Dan, Kabel-TV, at standard-vilkårene for foreningen er omfattet af konkurrencelovens § 6, hvorfor der ikke kan meddeles en erklæring efter § 9. Standardvilkårene kan imidlertid fritages i medfør af konkurrencelovens § 8, stk. 1, da de letter den i ophavsretslovens § 35 forudsatte klarering af rettigheder og bidrager til at styrke distributionen.
Standardvilkårene er vedtaget efter forhandlinger mellem Copy-Dan og de organisationer, der repræsenterer kabelanlæggene samt Tele Danmark. Vilkårene fastsætter bl.a., hvorledes fordelingen af udsendelserne skal foretages samt betalingsvilkår.
Copy-Dan, Kabel-TV repræsenterer alle rettighedshavere med undtagelse af komponistrettigheder og rettigheder, som indehaves af radio- og fjernsynsforetagender. Varetagelsen hviler på en aftalelicens efter ophavsretslovens § 50.
Styrelsen har fundet, at vilkårene er omfattet af konkurrencelovens § 6, stk. 1, jf. stk. 2, idet en række konkurrenter slutter sig sammen i et fællesorgan og aftaler priser.
Copy-Dan, Kabel-TV er som den eneste aktør dominerende på markedet for indgåelse af aftaler om samtidig og uændret videreudsendelse af radio- og fjernsynsudsendelser via kabel. Styrelsen har imidlertid meddelt sammenslutningen, jf. § 11, stk. 4, at sammenslutningens adfærd ikke efter de forhold, styrelsen har kendskab til, er omfattet af § 11, stk. 1.