Afgørelse
Nummer
2:8032-297, 328, 332, 349
Emner
- Konkurrenceloven generisk
Danske Trælast udløbne aftaler
Anmeldelse af Dansk Trælast's aftaler indeholdende konkurrenceklausuler afvist
Rådsmødet den 26. januar 2000
Konkurrencestyrelsen har modtaget anmeldelse fra Danske Trælast af en række aftaler indgået i forbindelse med overdragelse af trælasthandler og byggemarkeder. Aftalerne er anmeldt inden den 1. juli 1998, og er omfattet af overgangsordningen i konkurrencelovens § 27, stk. 4. Alle aftalerne indeholder konkurrenceklausuler.
I 5 af anmeldelsessagerne er de aftalte konkurrenceklausuler dog udløbet, inden at styrelsen har nået at behandle sagerne.
Da konkurrenceklausulerne ikke længere har nogen virkning på markedet, har hverken anmelder eller styrelsen nogen retlig interesse i sagens afgørelse. Styrelsen har derfor ikke fundet, at der er anledning til at behandle anmeldelsen af aftalen. Styrelsen har over for anmelder bemærket, at der ikke er foretaget en materiel vurdering af aftalernes lovlighed.
Konkurrencestyrelsen meddelte derfor anmelder, at såfremt styrelsen ikke hørte fra anmelder inden en bestemt tidsfrist, ville styrelsen anse sagerne som afsluttet. Da anmelder accepterede denne løsning, vil der herefter ikke blive foretaget yderligere i sagerne.