Afgørelse

Nummer
2:809-442/bih/industri

Emner

  • § 6 / art. 101 - konkurrencebegrænsende aftaler

Energimærkningsordning til ruder og vinduer er ikke konkurrencebegrænsende

Glasbrancheforeningens energimærkningsordning for vinduer og rude meddeles på foreliggende grundlag ikke at indeholde konkurrencebegrænsninger omfattet af konkurrencelovens § 6.

Glasbrancheforeningen har henvendt sig til Konkurrencestyrelsen med henblik på en vejledende konkurrenceretlig vurdering af en påtænkt energimærkningsordning for vinduer og ruder. Ordningen skal informere forbrugerne om hvilke ruder og vinduer, der har høj energibesparende effekt. Ordningen skal administreres af et mærkningsudvalg med deltagelse af bl.a. Glasindustriens og Vinduesproducenternes brancheforeninger.

Konkurrencestyrelsen har meddelt, at det på det foreliggende grundlag er styrelsens foreløbige vurdering, at ordningen ikke indeholder konkurrencebegrænsninger omfattet af Konkurrencelovens § 6.

I vurderingen er der lagt vægt på, at alle producenter kan deltage i ordningen på lige vilkår. Det fremgår af det foreliggende materiale, at ordningen skal administreres objektivt og sagligt af et mærkningsudvalg, således at enhver virksomhed, der opfylder kravene i de gældende tekniske bestemmelser, har retskrav på at blive tilsluttet, uanset om der er tale om en dansk eller en udenlandsk virksomhed, og uanset om virksomheden er medlem af de brancheforeninger, der tegner mærkningsudvalget.

Der er endvidere lagt vægt på, at deltagelsen i ordningen vil være frivillig, og at de deltagende virksomheder frit vil kunne sælge vinduer og ruder, der ikke er energimærkede.

Styrelsen har videre peget på, at udformningen af de tekniske bestemmelser og sammensætningen af mærkningsudvalget endvidere bør foregå på en sådan måde, at flest mulige virksomheder i industrien får indflydelse på fastsættelsen af bestemmelserne og på administrationen af ordningen.

Endelig bemærker styrelsen, at mærkningsordninger undertiden kan få konkurrencebegrænsende virkninger ved at opnå stærk udbredelse i et enkelt land, men så lille udbredelse i andre lande, at der reelt sker en vis afskærmning af markedet. Det er derfor væsentligt, at en ordning anerkender tilsvarende udenlandske ordninger, når de måtte blive etableret, og at der løbende orienteres om anerkendte ordninger.