Afgørelse

Nummer
2:823-369/lhh/fødevarer og finans

Emner

  • § 6 / art. 101 - konkurrencebegrænsende aftaler

Forbud mod mindstelejepriser på videogrammer

Påbud til DVS Entertainment I/S om at ophæve nogle bestemmelser i DVS’ forhandlerbetingelserne vedrørende et nyt koncept, Video Top Club.

Konkurrencestyrelsen har påbudt DVS Entertainment I/S at ophæve nogle bestemmelser i DVS’ forhandlerbetingelserne vedrørende et nyt koncept, Video Top Club. Bestemmelserne er omfattet af konkurrencelovens § 6.

Styrelsen blev gjort bekendt med konceptet igennem klager fra henholdsvis lejere samt udlejere af videofilm. Konceptet indebærer, at udvalgte film udsendes til Video Top Club forhandleren som pre-release, dvs. 2-4 uger før filmene udgives som købsfilm.

Forhandleraftalen fastsætter bl.a., at de film, der er omfattet af konceptet, i minimum 4 uger indgår til en vejledende lejepris à minimum kr. 35,- pr. døgn. Det fremgår endvidere af forhandlerbetingelserne, at forhandleren udmeldes af Video Top Club, såfremt denne ikke overholder den vejledende lejepris eller såfremt premierefilm kombineres med rabatordninger.

Styrelsen har fundet, at der er tale om en overtrædelse af konkurrencelovens § 6, stk. 2, nr. 1, idet der er tale om fastsættelse af lejepriser, der forudsættes overholdt. Styrelsen har derfor påbudt de pågældende bestemmelser i forhandlerkontrakten ophævet.

DVS Entertainment I/S har den 17. august 2000 indbragt afgørelsen for Konkurrenceankenævnet.

Delkendelse af 26. september 2000

Konkurrenceankenævnets kendelse af 16. januar 2001