Afgørelse
Nummer
2:8032-72, 73, 74/mof/service
Godkendelse af Den danske Landinspektørforenings Vedtægt for landinspektørvirksomhed og kollgiale vedtægt samt regler for praktiserende landinspektørers henvendelse til offentligheden
Almeldte vedtægter for landinspektørvirksomhed og kollgiale vedtægt samt regler for praktiserende landinspektørers henvendelse til offentligheden med anmodning om en ikke-indgrebserklæring efter Konkurrencelovens § 9 godkendes.
Den danske Landinspektørforening har d. 17. juni 1998 anmeldt sin vedtægt for landinspektørvirksomhed og kollgiale vedtægt samt regler for praktiserende landinspektørers henvendelse til offentligheden med anmodning om en ikke-indgrebserklæring efter Konkurrencelovens § 9 – alternativt en fritagelse efter § 8.
De anmeldte vedtægter og regler indeholdt efter Konkurrencestyrelsens vurdering forhold, der var omfattet af § 6, stk. 1, herunder indeholdt reglerne for praktiserende landinspektørers henvendelse til offentligheden begrænsninger i form af manglende mulighed for at benytte pris som markedsføringsparameter. Landinspektørernes kollegiale vedtægt indeholdt ligeledes bestemmelser, der begrænsede landinspektørernes muligheder for reklamering. Endvidere indeholdt vedtægterne for landinspektører bestemmelser, hvorefter landinspektørerne ikke måtte påføre kolleger illoyal konkurrence.
Sagen har været forhandlet med foreningen, som har tilkendegivet, at den ændrer bestemmelserne i overensstemmelse med styrelsens indvendinger.
På den baggrund er det d. 19 juli 2000 med henvisning til Konkurrencelovens § 9 meddelt Den danske Landinspektørforening, at de anmeldte vedtægter og regler med de aftalte justeringer, ikke ses at være omfattet af forbuddet i Konkurrencelovens § 6, stk. 1.