Afgørelse

Nummer
2:8032-268, jac/Industri

Emner

  • § 6 / art. 101 - konkurrencebegrænsende aftaler

Ikke-indgrebserklæring til Fugebranchens Samarbejds- og Oplysningsråd

Fugebranchens Samarbejds- og Oplysningsråd (FSO) anmeldte vedtægter, vedtægter for FSO's reklamationsnævn og vedtægter for foreningen Fugebranchens Garantiordning, falder ikke ind under forbuddet i § 6, stk. 1.

Konkurrencestyrelsen har i medfør af konkurrencelovens § 9 erklæret, at de af Fugebranchens Samarbejds- og Oplysningsråd (FSO) anmeldte vedtægter, vedtægter for FSO's reklamationsnævn og vedtægter for foreningen Fugebranchens Garantiordning ikke efter de forhold, som Konkurrencestyrelsen har kendskab til, falder ind under forbuddet i § 6, stk. 1. Konkurrencestyrelsen har ligeledes udstedt en tilsvarende erklæring i medfør af lovens § 11, stk. 5.

Det er ved afgivelsen af erklæringerne forudsat, at virksomheden i FSO med tilknyttede reklamationsnævn og garantiordning ikke indebærer nogen form for normering af medlemmernes materialeforbrug, arbejdstid, salgs- og leveringsbetingelser, garantibestemmelser mv. udover hvad der fremgår af ovennævnte anmeldelser samt FSO's standardforbehold, der ligeledes er anmeldt.

Det er ved afgivelsen af erklæringerne lagt til grund, at de anmeldte vedtægter ikke begrænser medlemmer af FSO (eller tredjemands) adgang til selvstændigt at træffe kommercielle beslutninger eller samordner medlemmers adfærd på markedet.