Afgørelse

Nummer
2:801-545/kl/infrastruktur

Emner

  • § 2 - Offentlig regulering
  • § 6 / art. 101 - konkurrencebegrænsende aftaler
  • § 11 / art. 102 - misbrug af dominerende stilling
  • §11 a - Konkurrenceforvridende støtte
  • § 12 - Fusionskontrol
  • § 15 - Afvisning
  • § 16 a - tilsagnsafgørelser
  • § 23 j (tidligere § 23 b) – Bødeforelæg
  • Konkurrenceloven generisk
  • § 9 ikke indgrebserklaering

Klage fra Køge Kommune over tilbudskoordination afvist

En klage fra Køge Kommune over ulovlig tilbudskoordination på skolebefordringsområdet afvist.

Konkurrencestyrelsen har ved afgørelse af 13. juni 2000 afvist en klage fra Køge Kommune over ulovlig tilbudskoordination på skolebefordringsområdet, idet styrelsen ikke fandt påstanden tilstrækkeligt dokumenteret.

Konkurrencestyrelsen har samtidig afvist kommunens påstand om at virksomhedernes tilbudsgivning blev koordineret via brancheorganisationen Danske Busvognmænd, da man ikke fandt denne dokumenteret.

I forbindelse med en udbudsproces afgav kun 3 ud af 7 prækvalificerede virksomheder tilbud. To af tilbudsgiverne, et lokalt busselskab og den lokale taxibestillingskontor havde koordineret deres tilbud, således at de fremstod enslydende. Tilbuddene var stort set ens fordi de to tilbudsgivere i overensstemmelse med udbudsbetingelserne og med kommunens accept, samarbejdede om en opdeling af opgaven, der kun kunne løses ved kørsel med både bus og taxi. De to parter havde afvist samarbejde med andre tilbudsgivere.

De positive virkninger, der normalt knytter sig til udbud af kommunale opgaver kunne efter styrelsens opfattelse ikke opnås i den konkrete sag idet:

kørsel med taxivogne var en integreret del af den udbudte opgave og denne del alene kunne løftes af det lokale taxibestillingskontor, som er det eneste godkendte i kommunen,
kørselsopgaven for busdelens vedkommende var for begrænset og derfor ikke attraktiv for større udenbys busselskaber.
Konkurrencestyrelsen har derfor anbefalet kommunen, at det lokale taxibestillingskontors monopol ophæves samt, at kommunen ved næste udbudsrunde, udvider kørselsopgaverne – evt. i samarbejde med nabokommunerne – således at det bliver attraktivt for udenbys taxibestillingskontorer og busselskaber at byde på opgaven