Afgørelse
Nummer
2:801-508/kb/service
Klage over Amgros I/S
Afvist at give Janssen-Cilag A/S medhold i en klage over Amgros I/S’ udbud og kontraktindgåelse for år 2000 vedrørende køb af EPO-produkter.
Konkurrencestyrelsen har afvist at give Janssen-Cilag A/S medhold i en klage over Amgros I/S’ udbud og kontraktindgåelse for år 2000 vedrørende køb af EPO-produkter.
Det var klagerens opfattelse, at der i kraft af Amgrossamarbejdet forelå et køberkartel, og at dette køberkartel havde indgået en konkurrencebegrænsende aftale, henholdsvis misbrugt en dominerende stilling, ved at knytte en eksklusiv købsforpligtelse til leverandørkontrakterne.
EPO markedsføres i Danmark af Roche A/S og Janssen-Cilag A/S, og i den konkrete sag havde Amgros indgået aftale med begge leverandører. Deres produkter er ikke kemisk identiske, men anses af de fleste læger som terapeutisk substituerbare.
Det er Amgros, der på vegne af de tilknyttede sygehusapoteker står for udbud og indgåelse af indkøbsaftalerne. Men det er sygehusene, der på baggrund af de indkomne tilbud træffer beslutning om valg af produkter og fastlægger det forventede forbrug af de enkelte varenumre.
I forbindelse med udbudet, der gav mulighed for tilbud på hele eller dele af det samlede, budgetterede forbrug af EPO, havde Roche i modsætning til Janssen-Cilag afgivet et mængderelateret tilbud, som var det økonomisk mest fordelagtige. Resultatet var, at sygehusene havde valgt til fordel for Roche, således at en opsummering af sygehusenes valg af præparater fordelte sig med 70% til Roche-produkter og 30% til Janssen-Cilag-produkter.
Det dermed valgte og budgetterede årsforbrug af de enkelte præparater angives i indkøbsaftalerne som den mængde, leverandøren kan have en berettiget forventning om at afsætte til den tilbudte pris, der er bindende i aftaleperioden.
I den forbindelse har sygehusene efter aftale med Amgros forpligtet sig til kun i undtagelsestilfælde at fravige de én gang valgte præparater, og det var denne eksklusivforpligtelse, som klageren fandt urimelig.
Konkurrencestyrelsen fandt imidlertid ikke, at Amgrossamarbejdet kan anses for at udgøre et køberkartel med negative virkninger for konkurrencen, eller at den mellem Amgros og sygehusapotekerne aftalte købsforpligtelse udgør en aftale eller et misbrug af dominerende stilling i strid med konkurrencelovens regler.
Styrelsen lagde i den forbindelse vægt på, at der med sygehusapotekernes fælles indkøb via Amgros i højere grad er skabt en balance end en skævvridning i styrkeforholdet mellem køber og sælger på lægemiddelområdet.
Endvidere lagde styrelsen vægt på, at de indkøbsaftaler, som Amgros indgår med leverandørerne, sker på baggrund af offentligt udbud, hvor det forudsættes, at de enkelte leverandører har mulighed for at konkurrere på åbne og lige vilkår om at afgive det økonomisk mest fordelagtige tilbud på hele leverancen eller dele heraf i en given periode, og at eventuelle problemer i forbindelse med udbudsproceduren må klares via reguleringen heraf i EU’s udbudsdirektiver.
Endelig lagde styrelsen vægt på, at der er tale om en rimelig kortvarig aftaleperiode, idet konkurrencen om leverancerne genoptages ved hyppige udbud – som udgangspunkt hvert år – og at leverandøren, der er bundet til sin tilbudspris i hele aftaleperioden, må have en berettiget forventning om, at afsætningen så vidt muligt svarer til det grundlag, der er afgivet tilbud på.
Det var klagerens opfattelse, at der i kraft af Amgrossamarbejdet forelå et køberkartel, og at dette køberkartel havde indgået en konkurrencebegrænsende aftale, henholdsvis misbrugt en dominerende stilling, ved at knytte en eksklusiv købsforpligtelse til leverandørkontrakterne.
EPO markedsføres i Danmark af Roche A/S og Janssen-Cilag A/S, og i den konkrete sag havde Amgros indgået aftale med begge leverandører. Deres produkter er ikke kemisk identiske, men anses af de fleste læger som terapeutisk substituerbare.
Det er Amgros, der på vegne af de tilknyttede sygehusapoteker står for udbud og indgåelse af indkøbsaftalerne. Men det er sygehusene, der på baggrund af de indkomne tilbud træffer beslutning om valg af produkter og fastlægger det forventede forbrug af de enkelte varenumre.
I forbindelse med udbudet, der gav mulighed for tilbud på hele eller dele af det samlede, budgetterede forbrug af EPO, havde Roche i modsætning til Janssen-Cilag afgivet et mængderelateret tilbud, som var det økonomisk mest fordelagtige. Resultatet var, at sygehusene havde valgt til fordel for Roche, således at en opsummering af sygehusenes valg af præparater fordelte sig med 70% til Roche-produkter og 30% til Janssen-Cilag-produkter.
Det dermed valgte og budgetterede årsforbrug af de enkelte præparater angives i indkøbsaftalerne som den mængde, leverandøren kan have en berettiget forventning om at afsætte til den tilbudte pris, der er bindende i aftaleperioden.
I den forbindelse har sygehusene efter aftale med Amgros forpligtet sig til kun i undtagelsestilfælde at fravige de én gang valgte præparater, og det var denne eksklusivforpligtelse, som klageren fandt urimelig.
Konkurrencestyrelsen fandt imidlertid ikke, at Amgrossamarbejdet kan anses for at udgøre et køberkartel med negative virkninger for konkurrencen, eller at den mellem Amgros og sygehusapotekerne aftalte købsforpligtelse udgør en aftale eller et misbrug af dominerende stilling i strid med konkurrencelovens regler.
Styrelsen lagde i den forbindelse vægt på, at der med sygehusapotekernes fælles indkøb via Amgros i højere grad er skabt en balance end en skævvridning i styrkeforholdet mellem køber og sælger på lægemiddelområdet.
Endvidere lagde styrelsen vægt på, at de indkøbsaftaler, som Amgros indgår med leverandørerne, sker på baggrund af offentligt udbud, hvor det forudsættes, at de enkelte leverandører har mulighed for at konkurrere på åbne og lige vilkår om at afgive det økonomisk mest fordelagtige tilbud på hele leverancen eller dele heraf i en given periode, og at eventuelle problemer i forbindelse med udbudsproceduren må klares via reguleringen heraf i EU’s udbudsdirektiver.
Endelig lagde styrelsen vægt på, at der er tale om en rimelig kortvarig aftaleperiode, idet konkurrencen om leverancerne genoptages ved hyppige udbud – som udgangspunkt hvert år – og at leverandøren, der er bundet til sin tilbudspris i hele aftaleperioden, må have en berettiget forventning om, at afsætningen så vidt muligt svarer til det grundlag, der er afgivet tilbud på.