Kliniske tandteknikeres adgang til at virke inden for omsorgstandplejen

Konkurrencestyrelsen har den 24. oktober 2000 skrevet til samtlige kommuner og henstillet, at kommunerne tilrettelægger deres tilbud om omsorgs-tandpleje således, at alle behandlere (tandlæger og kliniske tandteknikere), der opfylder nogle saglige og objektive krav, der er nødvendige for at varetage behandlinger under omsorgstandplejen, kan indgå aftale med kommunen og dermed optages på den kommunale liste over behandlere, som brugerne kan vælge imellem.

Henstillingen skal ses på baggrund af en henvendelse fra Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere, der havde oplevet, at medlemmer i flere kommuner har fået afslag på at deltage i omsorgstandplejeordningen.

Reglerne om omsorgstandpleje indgår i Sundhedsministeriets bekendtgørelse og retningslinjer om kommunal tandpleje, hvorefter kommunerne har pligt til at tilrettelægge et særligt tilbud om tandpleje til personer, der på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan udnytte almindelige tandplejetilbud.

Ifølge regelsættet kan kliniske tandteknikere på lige fod med tandlæger varetage tandprotetiske ydelser under omsorgstandplejen, og det er forudsat, at ordningen tilrettelægges, så der tages et vidtstrakt hensyn til den enkelte patients ønsker og behov, fx et ønske om at beholde den tandlæge eller kliniske tandtekniker, som patienten har været vant til at konsultere.

Det er dog samtidig fastsat, at kompetencen til at afgøre, hvordan man vil organisere tilbuddet om omsorgstandpleje, ligger hos den enkelte kommune, der ifølge loven bl.a. kan vælge "at indgå aftale med en eller flere praktiserende tandlæger/kliniske tandteknikere om varetagelse af omsorgstandplejen", og problemet var, at flere kommuner har benyttet denne kompetence til på forhånd at fastsætte det absolutte antal behandlere, som man ønskede at indgå aftale med, eller til helt at forhåndsudelukke kliniske tandteknikere fra ordningen.

Dette skal bl.a. ses i lyset af, at Kommunernes Landsforening har indgået en rammeoverenskomst på området med Dansk Tandlæge Forening, som kommunerne kan benytte sig af, mens Kommunernes Landsforening – også efter drøftelser med Konkurrencestyrelsen – indtil videre har afvist at indgå en tilsvarende ramme- eller tiltrædelsesoverenskomst med Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere.

Konsekvensen har været, at mange tandteknikere har mistet en del af deres patienter, der fortrinsvis findes blandt den ældre del af befolkningen og dermed i den målgruppe, som omsorgstandplejen især retter sig imod.

Selv om de ældre principielt har mulighed for frit at vælge en behandler, som ikke har opnået aftale med kommunen, og som derfor ikke er opført på kommunens liste, vil dette alt andet lige kræve en aktiv indsats, som typisk ikke er kendetegnende for denne målgruppe. Et valg af behandler, som kommunen ikke har indgået aftale med, vil desuden betyde, at patienten samtidig fravælger ordningen og den økonomiske fordel, der er forbundet med at være omfattet af tilbuddet om omsorgstandpleje.

Da den kommunalt fastsatte adgangsbegrænsning træffes med direkte hjemmel i lovgivningen, har Konkurrencestyrelsen henstillet, at kommunerne også tager højde for deres samtidige forpligtelse efter konkurrenceloven til at vælge den mindst konkurrenceforvridende løsning ved udmøntningen af de opgaver, som de er pålagt i henhold til lovgivningen.