Afgørelse

Nummer
2:8032-670, fa/service

Emner

  • § 6 / art. 101 - konkurrencebegrænsende aftaler

S. Dyrups og Co. A/S kædesamarbejde med farvehandlere er omfattet af gruppetritagelsen om vertikale aftaler

Anmeldelse af et kædesamarbejde med farvehandlere, organiseret i foreningen Interiør Farver om en  ikke-indgrebs erklæring i medfør af konkurrencelovens § 9 godkendt.

S. Dyrup & Co. har i juni 1998 anmeldt nogle aftaler om et kædesamarbejde med farvehandlere, organiseret i foreningen Interiør Farver, og har i den forbindelse anmodet om:

en erklæring om ikke-indgreb i medfør af konkurrencelovens § 9
eller en fritagelse, hvis en erklæring om ikke-indgreb ikke kan meddeles.
Der er siden 1998 sket en del ændringer i aftalerne. I oktober 2000 modtog Konkurrencestyrelsen det reviderede aftalekompleks, der består af følgende:

Vedtægter for foreningen Interiør Farver
Aftale mellem foreningen Interiør Farver og S. Dyrup & Co. A/S vedrørende Dyrups overtagelse af serviceydelser fra den nedlagte forening FARVE Tex Indkøb.
Partnerskabsaftale
Generelle forhandlerantagelsesbetingelser pr. januar 1997 for Gori, Bondex og Dyrup maling.
Lejeaftale vedrørende tonemaskine.
Aftalekomplekset er samlet set vertikalt. Konkurrencestyrelsen har derfor vurderet aftalekomplekset i relation til bestemmelserne i Erhvervsministeriets bekendtgørelse nr. 353 af 15. maj 2000 om gruppefritagelse for kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis.

Aftalerne indeholder ikke bestemmelser, der er omfattet af gruppefritagelsens artikler 4 og 5. Konkurrencestyrelsen har derfor fundet, at det anmeldte aftalekompleks ligger indenfor gruppefritagelsens rammer og således er undtaget fra forbuddet i konkurrencelovens § 6, stk. 1.