Afgørelse
Nummer
2 : 8032-888
Emner
- § 2 - Offentlig regulering
- § 6 / art. 101 - konkurrencebegrænsende aftaler
- § 11 / art. 102 - misbrug af dominerende stilling
- §11 a - Konkurrenceforvridende støtte
- § 12 - Fusionskontrol
- § 15 - Afvisning
- § 16 a - tilsagnsafgørelser
- § 23 j (tidligere § 23 b) – Bødeforelæg
- Konkurrenceloven generisk
- § 9 ikke indgrebserklaering
Standardaftale for ejendomsadministration
Anmeldelse af en foreningens standardadministrationsaftale – "Almindelige betingelser for Administration af Fast ejendom, 1998" til fritagelse efter lovens § 8,stk. 1 godkendes ikke.
Rådsmødet den 23. februar 2000
Administratorforeningen, der er en brancheforening for private virksomheder, der tilbyder administration af fast ejendom, har anmeldt foreningens standardadministrationsaftale – "Almindelige betingelser for Administration af Fast ejendom, 1998"
Aftalen finder anvendelse, når et foreningsmedlem indgår aftale med en ejer af fast ejendom. Medlemmerne er ikke forpligtet til at anvende aftalen.
Styrelsen har meddelt foreningen, at tre bestemmelser i aftalen var konkurrencebegrænsende, og ikke kunne meddeles en fritagelse efter lovens § 8, stk. 1.
Det drejede sig om 1) en bestemmelse, hvorefter administrators honorar reguleres en gang årligt efter udviklingen i forbrugerpristallet, 2) de i aftalen fastsatte betalingsbetingelser, samt 3) en bestemmelse hvorefter et foreningsmedlem, der påtog sig administration af en ejendom, som tidligere havde været i administration hos en kollega, skulle sikre sig at forholdet med den tidligere administrator var afviklet, eller der var taget skridt til at bedømme mellemværendet ved voldgift eller ved domstolene.
Styrelsen lagde herved vægt på, at aftalens bestemmelser om prisregulering og betalingsbetingelser tilskyndede foreningens medlemmer til at beregne ensartede prisforhøjelser og fastsætte ensartede betalingsbetingelser. Bestemmelserne indebar således en begrænsning i konkurrencen mellem foreningens medlemmer.
For så vidt angår bestemmelsen vedrørende etablering af kundeforhold med en ejendomsejer, som havde et mellemværende med en anden administrator, lagde styrelsen vægt på, at bestemmelsen indebar en begrænsning i foreningsmedlemmernes konkurrence på en del af markedet, og samtidig begrænsede ejendomsejernes mulighed for at vælge administrator.
I relation til en fritagelse efter § 8, stk. 1, fandt styrelsen, at ingen af de omhandlede bestemmelser bidrog til at styrke effektiviteten vedrørende administrationen af fast ejendom.