Afgørelse
Nummer
3:1120-0301-81- /fødevarer-finans/lsk
Emner
- § 6 / art. 101 - konkurrencebegrænsende aftaler
BRFkredits standardaftaler med pengeinstitutter om formidling af lån
BRFkredits aftale med Forstædernes Bank A/S og Slagelse Sparekasse var ikke omfattet af forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler. Styrelsen lagde vægt på, at aftalen ikke begrænsede konkurrencen, da den ikke indeholdte bestemmelser om mestbegunstigelse, eksklusivitet eller andre konkurrencebegrænsende elementer.
Rådsmødet den 28. februar 2001
Konkurrencestyrelsen har meddelt BRFkredit, at selskabets aftaler med Forstædernes Bank A/S og Slagelse Sparekasse om formidling af realkreditlån og garantistillelse for realkreditlån formidlet til BRFkredit ikke falder ind under forbuddet i konkurrencelovens § 6, stk. 1, jf. lovens § 9.
Aftalerne er indgået på grundlag af en standardaftale, som BRFkredit har forhandlet med Foreningen af Lokale Pengeinstitutter. Styrelsen har tidligere meddelt § 9-erklæringer til lignende aftaler, jf. Meddelelser fra direktøren til rådsmødet den 30. august 2000.
Ved styrelsens afgørelse er lagt vægt på, at aftalerne ikke indeholder bestemmelser om mestbegunstigelse, eksklusivitet eller andre konkurrencebegrænsende elementer, der har en sådan markedspåvirkning, at konkurrencen begrænses. Aftalerne kan opsiges med 3 måneders varsel.