Dansk Musikforlæggerforenings vejledende tariffer

Konkurrencestyrelsen har meddelt Dansk Musikforlæggerforening, at foreningens udsendelse af vejledende takster for gengivelse af musikværker m.m. er omfattet af konkurrencelovens § 6, stk. 1, hvorfor der ikke kan meddeles en ikke indgrebserklæring i henhold til konkurrencelovens § 9.

Udsendelsen af de vejledende takster opfylder heller ikke betingelserne for at opnå fritagelse i medfør af konkurrencelovens § 8, stk. 1. Konkurrencestyrelsen har derfor påbudt Dansk Musikforlæggerforening at ophæve de vejledende takster med virkning fra den 1. marts 2002.

Dansk Musikforlæggerforening er en sammenslutning af en lang række musikforlag med domicil i Danmark. Medlemmerne af Dansk Musikforlæggerforening står for størstedelen af omsætningen på det relevante marked i Danmark, men et antal musikforlag står uden for foreningen.

Medlemmerne er indehavere af visse rettigheder til musikværker. I henhold til ophavsretsloven har komponisten retten til gengivelse af musikværker – det være sig mekanisk gengivelse, opførelse af værkerne til offentligheden og udsendelse af værkerne i radioen, men altså også retten til at gengive værkerne i form af de trykte noder og de trykte tekster. En sådan gengivelse kræver ophavsmandens samtykke. Medlemmerne af foreningen afleder deres rettigheder fra komponisterne eller er selv komponister.

I ophavsretslovens § 18 findes den såkaldte antologiregel, hvorefter mindre dele af litterære værker og musikværker må gengives i samleværker til undervisningsbrug. Det samme gælder for værker af ringe omfang. For denne brug har ophavsmanden krav på vederlag. Denne pligt til at tillade gengivelse i antologier mod et vederlag er en tvangslicens, og tvister om vederlagets størrelse kan forelægges Ophavsretslicensnævnet.

Dansk Musikforlæggerforening udsender løbende vejledende takster for gengivelse af musikværker. Det drejer sig om "Vejledende takster for gengivelse af musikværker og dertil knyttet tekst i trykte publikationer og i multimedia", "Vejledende tarif vedrørende lejematerialer", "Vejledende takster for brug af tekster i forbindelse med fonogramudgivelser" og "Vejledende takster for brug af tekster i forbindelser med karaoke-udgivelser". De vejledende takster bruges som grundlag for aftaler, der indgås mellem det enkelte musikforlag og forskellige brugere, fx Politikens Forlag eller pladeselskaber.

Konkurrencestyrelsen har lagt til grund, at det relevante produktmarked er rettigheder til gengivelse af musikværker og tekster på tryk, herunder på multimedia.

Styrelsen har vurderet, at uanset at der er tale om vejledende priser, har disse priser til formål at virke normerende på prisdannelsen, og de vejledende takster udgør dermed en overtrædelse af konkurrencelovens § 6, stk. 1. Ved den konkrete vurdering har styrelsen ikke fundet, at hverken produkternes karakter, forhold på markedet eller prislisternes udformning kunne føre til andet resultat.

Anmelder har anført, at aftalerne faldt under bagatelgrænsen i konkurrencelovens § 7, stk. 1. Begrundelsen for dette er, at bestemmelsen i omsætningsbekendtgørelsens (bekendtgørelse nr. 895 af 21. september 2000) § 6 efter anmelders vurdering skal forstås således, at alene omsætningen for foreningens medlemmer skal medregnes og ikke koncernomsætningen for medlemmerne.

Styrelsen kunne ikke tilslutte sig anmelders synspunkt, men fandt at bestemmelsen blot præciserer kredsen af deltagende virksomheder. Bestemmelsen i omsætningsbekendtgørelsens § 6, stk. 1, fastslår, at omsætningen i en brancheforening beregnes som den samlede omsætning for foreningens medlemmer med tillæg af foreningens egen omsætning. Det er således ikke hensigten hermed at fravige den helt overordnede definition på deltagende virksomheder, og derfor er det medlemmernes koncernomsætning, der er relevant i relation til bagatelreglen. Enkelte af Dansk Musikforlæggerforenings medlemmer er datterselskaber i store koncerner fx EMI Group. Bagatelregelen i konkurrencelovens § 7, stk. 1, finder derfor ikke anvendelse.

På denne baggrund har styrelsen påbudt Dansk Musikforlæggerforening at ophæve de 4 sæt vejledende takster for gengivelse af musikværker.

Hvis foreningen udsender prislister, som gengiver de af Ophavsretslicensnævnet fastsatte og regulerede takster for brug af musikværker i henhold til ophavsretslovens § 18, vil sådanne prislister være omfattet af konkurrencelovens § 2, stk. 2.

Dansk Musikforlæggerforening har den 27. december 2001 indbragt afgørelsen for Konkurrenceankenævnet. Kendelse af 13. august 2002