Afgørelse
Nummer
3/1120-0301-0115/Fødevarer og finans/vu
Emner
- § 6 / art. 101 - konkurrencebegrænsende aftaler
Forsikringsbranchens aftale om panthaverdeklarationer
F&P fik meddelt en ikke-indgrebserklæring i forhold til en samarbejdsaftale, da samarbejdet ikke havde til formål at påvirke den indbyrdes konkurrence mellem de deltagende selskaber.
Rådsmødet den 27. november 2002
Konkurrencestyrelsen har meddelt F&P en ikke-indgrebserklæring efter konkurrencelovens § 9 angående en samarbejdsaftale om fælles panthaverdeklarationer. Aftalen vedrører en række forsikringsselskabers anvendelse af standardblanketter og enslydende gebyrer i de situationer, hvor en kreditor m.v. (f.eks. et pengeinstitut eller et finansieringsselskab) har underpant eller ejendomsforbehold i et motorkøretøj eller et løsøre.
Formålet med aftalen er sikre en gnidningsfri kreditgivning. Blanketterne giver en udvidet service i forhold til en almindelig notering af kreditors rettigheder efter gældsbrevslovens § 31, fordi kreditor fra forsikringsselskabet modtager en række oplysninger om forsikringen (bortfald, debitors restancer og skift af forsikringsselskab). Kreditor kan således sikre sig, at debitor vedvarende holder det pantsatte gode forsikret. Endvidere kan kreditor få en supplerende standardiseret forsikring, som sikrer kreditor erstatning i en række særlige tilfælde, f.eks. hvor debitors forsikring ikke dækker.
Konkurrencestyrelsen har ikke fundet, at den anmeldte aftale om panthaverdeklarationer udgør en konkurrencebegrænsning omfattet af konkurrencelovens § 6, stk. 1. Styrelsen har bl.a. lagt vægt på, at det er kreditor, der betaler for anvendelsen af en panthaverdeklaration, selv om det er debitors valg af hovedforsikring, som er afgørende for, hvilket forsikringsselskab, som skal notere panthaverdeklarationen og levere de tilknyttede ydelser. Selskaberne ville derfor ikke "vinde" noget ved at konkurrere på prisen for disse afledte ydelser over for de enkelte kreditorer – fordi det alene er debitors valg af hovedforsikring som er afgørende for, hvilket forsikringsselskab, som får denne afledte opgave.
Det egentlige konkurrencefelt for de deltagende selskaber er derfor produktmarkederne for de hovedforsikringer, som tegnes af debitor. Samarbejdet har derfor ikke til formål at påvirke den indbyrdes konkurrence mellem de deltagende selskaber inden for disse produktområder, ligesom der ikke er grundlag for at antage, at aftalen har virkninger, der mærkbart begrænser konkurrencen på dette marked.