Afgørelse

Nummer
3:1120-0301-116/Infrastruktur/lob

Emner

  • § 6 / art. 101 - konkurrencebegrænsende aftaler

Godkendelse af HUR's aftaler om forhandling af HT's rejsehjemmel

HUR's tre forhandleraftaler vedrørende forhandling af HT-rejsehjemmel var omfattet af en erklæring om ikke-indgreb, da aftalerne ikke udgjorde en mærkbar begrænsning i konkurrencen.

Rådsmødet den 19. juni 2002

Konkurrencestyrelsen har godkendt HUR’s (Hovedstadens Udviklingsråd) forhandleraftaler vedrørende forhandling af HT-rejsehjemmel. Der er anmeldt tre forskellige aftaler.

Den første aftale regulerer salg af visse typer HT-klippekort igennem kiosker, mindre købmandsforretninger og lignende. Der stilles krav om køb af en minimumsbeholdning af en vis størrelse. Forhandleren køber kortene kontant med fradrag af en salgsprovision på 2,6 pct.

Den anden aftaletype regulerer salg af HT-klippekort til forretningskæder. Eneste krav er, at kæden har mindst 10 salgssteder. Kæden modtager en salgsprovision på 2,6 pct. samt en distributionsprovision på 2,6 pct., fordi kæderne køber kortene samlet og distribuerer dem til de enkelte forretninger inden for kæden.

Disse to aftaler ansås ikke for at have til formål eller følge at begrænse konkurrencen, og de blev derfor meddelt en ikke-indgrebserklæring i henhold til konkurrencelovens § 9.

Den sidste aftaletype er en aftale om salg af HT’s rejsehjemmel generelt, dvs. ud over alle typer klippekort også periodekort, køreplaner m.m. Også disse forhandlere modtager en salgsprovision på 2,6 pct. og derudover et mindre fast beløb til dækning af administrative udgifter. Forhandlerne skal på et 2-dages kursus hos HUR. HUR foretager en udvælgelse af de forretninger, der kan få denne form for forhandling. For det første ønsker HUR højst at have 80 sådanne salgssteder. Dernæst skal salgsstederne fordeles på en for kunderne fornuftig måde i hele området og ligge centralt i forhold til den kollektive trafik.

Idet forhandlerantallet er begrænset, vil de udvalgte forretninger kunne have en konkurrencemæssig fordel over for forretninger, der ikke sælger disse forskellige former for rejsehjemmel. Indtjeningen på selve rejsehjemmelforhandlingen er forholdsvis beskeden, og den konkurrencemæssige fordel vil derfor hovedsageligt bestå i følgesalg af andre varer forårsaget af den forøgede kundegennemstrømning.

Konkurrencestyrelsen udtalte, at kvantitative kriterier for udvælgelse som udgangspunkt udgør en konkurrencebegrænsning, der er i strid med konkurrencelovens § 6, stk. 1. Ikke-forhandlere vil dog stadig have mulighed for at konkurrere med de udvalgte forretninger på de områder, der skaber det overskudsgivende følgesalg. Ud fra en samlet vurdering fandt styrelsen ikke, at aftalen vil kunne anses for at begrænse konkurrencen i mærkbar grad, og denne aftalte meddeltes derfor også en erklæring om ikke-indgreb, jf. konkurrencelovens § 9.