Afgørelse

Nummer
3:1120-0100-0339/Infrastruktur/sum

Emner

  • § 2 - Offentlig regulering
  • §11 a - Konkurrenceforvridende støtte

Klage over konkurrenceforvridende drift af solcenter i Varde Svømmehal

Amazing Sun Varde APS mente, at de blev udsat for konkurrenceforvridning fra et solcenter, som årligt modtog et skønsmæssigt fastsat tilskud fra Varde Kommune. Støtten var imidlertid ikke omfattet af forbuddet mod konkurrenceforvridende støtte. Herudover kunne konkurrenceloven ikke tilsidesætte Varde tilsynsmyndigheds vurdering af, at støtten var omfattet af kommunalfuldmagtsreglerne.

Rådsmødet den 28. august 2002

Vicepolitimesteren i Esbjerg fremsendte den 28. juni 2001 en klage fra Amazing Sun Varde ApS (herefter ASV) over Varde Kommune, og anmodede styrelsen foretage en vurdering af klagen. ASV mener, at selskabet udsættes for konkurrenceforvridning fra et solcenter, der er etableret i og drives i tilknytning til Varde Svømmehal af den selvejende institution IFV (Idræt- og Fritidssamvirke i Varde Kommune), som årligt modtager et skønsmæssigt fastsat tilskud til idræts- og fritidslivet i kommunen fra Varde Kommune.

Konkurrencestyrelsen anmodede den 6. juli 2001 Varde Kommune om at kommentere klagen. Kommunen meddelte herefter styrelsen, at sagen ville blive forelagt Tilsynsrådet i Ribe Amt, som ville træffe afgørelse i sagen. Styrelsen modtog den 27. juni 2002 en kopi af tilsynsrådets afgørelse i sagen.

Konkurrencestyrelsen har i anledning af henvendelsen – og på de foreliggende oplysninger i sagen – foretaget en vurdering af klagen i relation til konkurrencelovens §§ 11 a og 2.

Konkurrencelovens § 11 a
Vurderingen af, om støtten er lovlig i henhold til offentlig regulering, blev truffet af Tilsynsrådet i Ribe Amt.

Tilsynsrådet har i sin afgørelse henvist til Indenrigsministeriets udtalelse, i en sag vedrørende Københavns Kommunes støtte til den selvejende institution "Københavns Ungdomscentre" (KUC) og KUC’s etablering og drift af tre motions- og fitnesscentre i kommunen. Sagen vedrørte også drift af solcentre. Af Indenrigsministeriets udtalelse i KUC-sagen fremgår bl.a.: "Det er på den baggrund Indenrigsministeriets opfattelse, at kommuner efter almindelige kommunalretlige grundsætninger om kommuners opgavevaretagelse lovligt på de ovenfor anførte betingelser kan etablere solariecentre og stille disse til rådighed for borgerne med henblik på at fremme folkesundheden og som led i kommunens støtte til idrætslivet i kommunen.

Det fremgår endvidere af Indenrigsministeriets udtalelse, at kommuners opgavevaretagelse ikke kan ske med det formål at opnå fortjeneste uden at der foreligger særskilt lovhjemmel, og det fremgår tillige, at: "Det forhold, at den pågældende kommunale aktivitet også varetages af private på kommercielle vilkår, kan dog ikke antages at indebære, at kommunen har pligt til at fastsætte brugernes betaling for benyttelse af den kommunale service således, at kommunens samlede omkostninger ved aktiviteten søges dækket."

På baggrund af Indenrigsministeriets udtalelse i KUC-sagen, og ud fra det regnskabsmateriale og de oplysninger der foreligger i nærværende sag om, at aktiviteten ikke drives med fortjeneste for øje, konkluderer Tilsynsrådet i sin afgørelse, at Varde Kommune, på de ovenfor anførte betingelser, lovligt kan drive svømmehal og i tilknytning hertil at etablere og drive et solcenter.

Tilsynsrådets afgørelse indebærer således, at støtten er lovlig i henhold til offentlig regulering, jf. konkurrencelovens § 11 a. Der er således ikke tale om støtte i strid med forbuddet mod konkurrenceforvridende statsstøtte.

Konkurrencelovens § 2
Baggrunden for vurderingen af støtte til solcentret i Varde Svømmehal i relation til konkurrencelovens § 2 er, at konkurrenceloven ikke går forud for anden regulering, og at konkurrenceloven ikke kan tilsidesætte tilsynsmyndighedernes vurdering af, at støtten til den selvejende institution IFV falder ind under kommunalfuldmagtsreglerne.

Konkurrencestyrelsen finder det imidlertid – på baggrund af de foreliggende oplysninger – tvivlsomt, om solcentrets indtægter kan dække solcentrets fulde andel af de omkostninger, der er i forbindelse med driften af solcentret. Selv om aktiviteten er fuldt lovlig, og den sker i henhold til offentlig regulering, kan der således opstå risiko for konkurrenceforvridning overfor private solcentre i kommunen. Det forhold at støtten er lovlig, er dog ikke nødvendigvis det samme som, at støtten er fornuftig, herunder at den medvirker til en effektiv udnyttelse af samfundets ressourcer, jf. konkurrencelovens § 1.

Kommunens ønske om at sikre et bredt udbud af ydelser på sundheds- og motionsområdet fremmes ikke, hvis konkurrencen forvrides på en sådan måde, at det ikke er muligt for private solcentre at fortsætte med at udbyde de solarieydelser, som allerede var etableret i byen inden der blev etableret et solcenter, støttet af kommunen, i tilknytning til svømmehallen.

Spørgsmålet er derfor, om og hvordan der kan opstilles rammer for solcentret i Varde Svømmehal, så der på en balanceret måde både tages hensyn til ønsket om at styrke motions- og idrætscentrene i kommunen, og ønsket om rimelige erhvervsvilkår for private konkurrenter.

Konkurrencestyrelsens erfaring fra lignende sager er, at hvis konkurrenceforvridning skal undgås, så skal udgifterne til den pågældende aktivitet – dvs. her solcentret – dækkes af de tilknyttede indtægter. Ved udgifter tænkes der i den konkrete sammenhæng ikke kun på elforbrug m.v., men også på udgifter til rengøring, afskrivning på maskiner og udstyr, markedsmæssig husleje, administration m.v.

I den konkrete sag, hvor drift samt udskiftning af rør m.v. er udliciteret, vil det være relativt enkelt at foretage en sådan opgørelse, idet denne del af kommunens udgifter enkelt og præcist kan opgøres som den del af indtægterne, der videregives til det firma, der forestår driften.

Desuden skal det tages i betragtning, at en aktivitet i en opstartsfase ofte giver underskud, fordi der er større omkostninger i opstartfasen end når aktiviteten er kommet i normal drift. Mindre underskud i opstartsfasen kan derfor ikke nødvendigvis betragtes som konkurrenceforvridende.

Det vil selvsagt give urimeligt besvær, hvis solcentret skulle udskilles som en særlig kommunal enhed. Men også uden en organisatorisk udskillelse vil det være muligt og overkommeligt at udarbejde et nogenlunde dækkende regnskab, der tager højde for såvel direkte som indirekte udgifter, og dermed kan dokumentere en rimelig balance mellem solcentrets indtægter og solcentrets omkostninger.

Det bemærkes, at en sådan opgørelse endvidere vil kunne afklare, hvilket omfang en eventuel støtte har, og fremover vil medvirke til en åben og gennemsigtig forvaltning.

Konkurrencestyrelsen anbefaler derfor kommunen en sådan løsning.