Klage over PBS' adviseringsgebyr

Rådsmødet den 19. juni 2002

Konkurrencestyrelsen har meddelt en databehandlings- og rådgivningsvirksomhed, der har klaget over PBS’ gebyr for advis, at der ikke er anledning til at gå videre med sagen. Styrelsen finder ikke, at der er holdepunkter for, at der foreligger en overtrædelse af konkurrenceloven, jf. konkurrencelovens § 14, stk. 1, 3. punktum.

Klagen vedrører et gebyr på 0,25 kr. pr. advisering af indbetalingskort, som opkræves af PBS og som hidtil har været gratis. Klager udsender ikke betalingsopkrævninger, men leverer rådgivning, databehandling, programudvikling og tryksager til sine kunder, som bla. er håndværksvirksomheder, der udsender betalingsopkrævninger til deres kunder med indbetalingskort. Disse virksomheder kan enten være online eller offline til klager.

Når håndværksvirksomhedernes kunder betaler via indbetalingskortet i en bank eller på et posthus, registreres oplysningerne elektronisk og sendes via PBS til håndværksvirksomhedens pengeinstitut. Online-virksomhederne er tilknyttet en mailboks hos PBS, hvorfra klager henter betalingsadvis. Klager kan således dagligt gå ind på denne mailboks, som registrerer hvilke debitorer, der har betalt til de pågældende håndværksvirksomheder. Offline-virksomhederne kan hente de tilsvarende oplysninger i deres pengeinstitut.

PBS henviser til, at den ny ordning vil sikre en større overensstemmelse mellem betalingen fra den enkelte kreditor og belastningsgraden af systemet. PBS har hidtil opkrævet klager et fast gebyr på 2.500 kr. pr. måned for at benytte mailboks. Ifølge PBS har ydelsen været ansat til 500 kr. pr. kreditor, dog maksimalt 2.500 kr. Da klager har udført opgaver for 53 kreditorer, har loftet således haft praktisk virkning.

Styrelsen har meddelt, at den elektroniske advisering må vurderes i forlængelse af den samlede elektroniske betalingsformidling, men at PBS ikke tillægges en dominerende stilling på dette delmarked.

Det skyldes, at kreditorerne vil have alternativer til PBS, nemlig deres egne pengeinstitutter. Disse vil kunne forsyne deres kunder med de ønskede advis (pr. post eller via homebanking). Dette må formentlig også være tilfældet for klagers offline-kunder, såfremt de efterspørger denne ydelse.

Styrelsen har lagt vægt på, at markedet må vurderes ud fra de direkte brugeres – dvs. håndværksvirksomhedernes – behov for advis, og på dette marked er PBS ikke dominerende. PBS hidtidige prisstruktur har gjort det rationelt for virksomheder som klagers på brugernes vegne at aftage disse advis direkte fra PBS frem for fra de enkelte pengeinstitutter, som modtager beløbene fra brugernes debitorer. Dette kan imidlertid ikke føre til, at PBS skal være forpligtet til at opretholde denne prisstruktur, herunder opretholde den, hvis forholdene ændrer sig.