Københavns Kommunes Tolkeformidling

Rådsmødet den 27. november 2002

Konkurrencestyrelsen modtog en klage fra et privat tolkeformidlingsbureau over, at man ikke som hidtil havde mulighed for at yde tolkning til de praktiserende læger og speciallæger i Københavns Kommune. Baggrunden var, at Københavns Kommune havde oprettet sit eget tolkeformidlingsbureau, og at dette bureau foretog alle tolkninger internt i kommunen såvel som til de praktiserende læger og speciallæger.

Herudover var Københavns Kommunes Tolkeformidling som det eneste bureau opført på Københavns Amts tolkeliste. Kun ved rekvirering af tolke fra denne liste får de praktiserende læger et ekstra honorar i henhold til landsoverenskomsten. I praksis er det derfor kun tolke/tolkebureuer opført på denne liste, der udfører tolkningen for de praktiserende læger.

Konkurrencestyrelsen rettede i december 2001 henvendelse i medfør af konkurrencelovens § 11a, stk. 3 til Indenrigsministeriet. Styrelsen angav i henvendelsen, at det var styrelsens vurdering, at der forelå konkurrenceforvridende støtte, idet kommunen betaler samtlige udgifter til en virksomhed, som udover at levere tjenester til kommunens interne brug også leverer tjenester til andre brugere udenfor kommunen, som konkurrerer med private firmaer. På den måde bruges de offentlige støttemidler til at forvride konkurrencen overfor private tolkebureauer på markedet.

Efter styrelsens opfattelse har denne støtte ikke hjemmel i lovgivningen, eller er almennyttig efter kommunalfuldmagtsreglerne. Afgørelsen vedrørende dette spørgsmål beror hos Indenrigsministeriet. Konkurrencestyrelsens henvendelse har imidlertid betydet, at Københavns Kommunes Tolkeformidling er ophørt med at formidle tolkning til de praktiserende læger og speciallæger.

Konkurrencestyrelsen har endnu ikke modtaget svar fra Indenrigsministeriet om lovligheden, men under hensyntagen til, at kommunen er kommet Indenrigsministeriets svar i forkøbet og har rettet ind efter Konkurrencestyrelsens vurdering i sagen, har styrelsen valgt at lukke sagen.

Det bemærkes i den forbindelse, at der i december 2001 ikke gjaldt en frist indenfor hvilken Indenrigsmininsteriet skulle svare styrelsen. Ved lovændringen pr. 1. august 2002 er der indført en 4 ugers frist for ressortmyndigheders svar efter § 11a, stk. 3.