Sociale rabatter på kollektiv persontransport

Rådsmødet den 28. august 2002

Fjernbusforeningen Danske Ekspresbusser har klaget over, at staten misbruger sin dominerende stilling på markedet for persontransport, ved ikke at give fjernbustrafikken adgang til særlige rabatter (de såkaldte "sociale rabatter") til bestemte grupper af tog- og buspassagerer.

Som udgangspunkt gælder det for de passagerrelaterede tilskud ("sociale rabatter"), at de alle er en direkte eller nødvendig følge af offentlig regulering, og som følge heraf omfattet af konkurrencelovens § 2, stk. 2, 1. pkt.

Folketinget vedtog den 23. maj 2002 lov om ændring af lov om buskørsel m.v. (L 165), som indebærer en liberalisering af fjernbuskørsel, og hvor spørgsmålet omkring sociale rabatter er sammenkædet med spørgsmålet om liberaliseringen af fjernbusruterne. I fremtiden vil det i medfør af lovændringen blive frit for private selskaber at oprette ruter, som krydser mere end to amtsgrænser, og sociale rabatter vil ikke blive ydet til fjernbuskørsel, der udføres som fri kørsel, men vil være forbeholdt operatører, som udfører offentlig trafikbetjening (kontraktskørsel). Dette falder i tråd med, at EU-kommissionen den 21. februar 2002 fremsatte et forslag – forordning KOM(2002/107) – som skal erstatte forordning 1191/69 som ændret ved forordning 1893/91. Forslaget vil indebære, at hvis offentlig myndigheder ønsker at yde finansiel kompensation for offentlig serviceforpligtelser eller at meddele enerettigheder, så skal det ske på basis af kontrakter om offentlig trafikbetjening (kontraktskørsel).

Konkurrencestyrelsen har, i overensstemmelse med Kommissionens betragtninger, overfor Finansministeriet og Trafikministeriet peget på vigtigheden af, at de sociale tilskud og rabatter ikke forvrider konkurrencen. Tilskuddene bør derfor som udgangspunkt alene ydes til selskaber, som er underlagt serviceforpligtelse efter kontrakt med en offentlig myndighed. Endvidere skal tilskuddene være sikret mod overkompensation i overensstemmelse med EU-retten, således at tilskuddene ikke kan bruges til krydssubsidering af anden trafik. Da trafikoperatørerne er pålagt offentlig serviceforpligtelse og derfor i forvejen er forpligtet til et nærmere fastsat antal afgange m.v., så er det i henseende til overkompensation vigtigt, at selskaberne alene kompenseres for de marginale omkostninger ved ydelsen.

Det er Konkurrencestyrelsens opfattelse, set i lyset den liberalisering der er sket på fjernbusområdet, at undladelse af at yde kompensation for sociale rabatter til busoperatører, der udfører fri kørsel, ikke er i strid med konkurrencelovgivningen, når det sker på de ovenfor nævnte vilkår. Styrelsen har således ikke fundet anledning til at foretage sig yderligere sagen, og denne afsluttes, jf. konkurrencelovens § 14, stk. 1.