Ny Afgørelse

Rådsmødet den 17. december 2003

Konkurrencestyrelsen har meddelt Copy-Dan Undervisningskopier en erklæring efter konkurrencelovens § 9 for organisationens standardaftale for kopiering til undervisningsinstitutioner, idet disse ikke indeholder bestemmelser, der er omfattet af konkurrencelovens § 6.

Copy-Dan Undervisningskopier har tidligere ved afgørelse af 23. februar 2000 fået meddelt fritagelse i henhold til konkurrencelovens § 8, stk. 1, for to standardaftaler vedrørende samme forhold.

Copy-Dan Undervisningskopier forvalter på rettighedshavernes vegne vederlagsretten for eksemplarfremstilling jf. ophavsretslovens § 13. Konkurrencestyrelsen har ved vurderingen af denne sag taget udgangspunkt i afgørelsen af 23. februar 2000. Dog er der taget hensyn til, at undervisningsinstitutionerne nu har mulighed for at lagre også digitale kopier, ligesom der er åbnet begrænset mulighed for kopiering af billeder.

Derudover har Copy-Dan ved den seneste anmeldelse over for styrelsen anført, at hele standardaftalen må anses for at være en direkte eller nødvendig følge af ophavsretsloven og dermed undtaget fra konkurrencelovens forbudsbestemmelser jf. konkurrencelovens § 2, stk. 2.

Konkurrencestyrelsen har derfor i medfør af konkurrencelovens § 2, stk. 4, rettet henvendelse til Kulturministeriet og forespurgt, om de konkurrencebegrænsninger, der er indeholdt i standardaftalen, er en direkte eller nødvendig følge af offentlig regulering. Det drejer sig om de konkurrerende rettighedshaveres ens priser over for de enkelte undervisningsinstitutioner samt et opsigelsesvarsel på 6-18 måneder.

Kulturministeriet slår i sin § 2, stk. 4-afgørelse fast, at standardaftalens bestemmelser om ens priser i forhold til de enkelte undervisningsinstitutioner er en nødvendig følge af ophavsretslovens § 50. Deraf følger, at forbudsbestemmelserne i konkurrencelovens §§ 6 og 11 ikke finder anvendelse på denne konkurrencebegrænsning. Med hensyn til opsigelsesvarslerne udtaler Kulturministeriet, at det følger af ordningen, at der må gælde et vist opsigelsesvarsel. Kulturministeriet tager ikke stilling til, hvor langt dette opsigelsesvarsel skal være, men det er styrelsens vurdering, at den del af det gældende opsigelsesvarsel på 6-18 måneder, som ikke kan anses for en direkte eller nødvendig følge af ophavsretsloven, ikke kan anses for en konkurrencebegrænsning, der mærkbart påvirker konkurrencen på det berørte marked.

På denne baggrund kan Konkurrencestyrelsen i medfør af konkurrencelovens § 9 erklære, at de anmeldte aftaler efter de forhold, som styrelsen har kendskab til, ikke falder ind under forbuddet i konkurrencelovens § 6, stk. 1.