Afgørelse
Nummer
3/1120-0389-0029/Service/psoe
Emner
- § 6 / art. 101 - konkurrencebegrænsende aftaler
Samarbejdsaftale mellem Bent Brandt A/S og Servera R & S AB
Bent Brandt A/S og Servera R & S AB fik meddelt ikke-indgrebserklæring i forhold til parternes samarbejdsaftale bl.a. fordi, at aftalens bestemmelser om fælles indkøb ikke medførte en konkurrencebegrænsning, som mærkbart påvirkede konkurrencen på markedet.
Konkurrencestyrelsen har meddelt en erklæring om ikke-indgreb efter konkurrencelovens § 9 for en horisontal samarbejdsaftale indgået mellem Bent Brandt A/S og det svenske selskab Servera R & S AB.
Aftalen vedrører fælles indkøbs- og markedsføringssamarbejde, der i forhold til konkurrencelovens § 6 skal vurderes i relation til Kommissionens retningslinjer om horisontale samarbejdsaftaler, hvorefter det relevante marked skal afgrænses såvel i forhold til afsætningsmarkedet som i forhold til indkøbsmarkedet. Afsætnings- og indkøbsproduktmarkederne er engrosmarkedet for salg henholdsvis køb af restaurations-, kantine- og køkkenudstyr. Det geografiske afsætningsmarked er Sverige og Danmark, og på dette marked har parterne en samlet markedsandel på mellem 16 og 18 pct. Det geografiske indkøbsmarked er væsentligt større end afsætningsmarkedet, og her har parterne utvivlsomt en samlet markedsandel, der er mindre end 15 pct.
Ifølge Kommissionens retningslinjer anses det for usandsynligt, at et indkøbssamarbejde med markedsandele på under 15 pct. kan have en konkurrencebegrænsende virkning på indkøbsmarkedet såvel som på afsætningsmarkedet. Samlet har styrelsen derfor vurderet, at aftalens bestemmelser om fælles indkøb ikke medfører en konkurrencebegrænsning, som mærkbart påvirker konkurrencen på dette marked.
Samarbejdsaftalen indeholder endvidere en bestemmelse om intern prissætning ved samhandel mellem aftaleparterne. Styrelsen har ikke fundet bestemmelsen konkurrencebegrænsende, da bestemmelsen ikke pålægger parterne begrænsninger i forbindelse med videresalget, ligesom ingen af parterne er tillagt eksklusivitet.
Endelig indeholder aftalen en bestemmelse om datasamarbejde. Da der ikke er tale om udveksling af følsomme oplysninger mellem parterne, såsom oplysninger om priser, markedsstrategi eller udveksling af kundeoplysninger mellem parterne, udgør datasamarbejdet ikke en konkurrencebegrænsning, som mærkbart påvirker konkurrencen på markedet.