Afgørelse
Nummer
3/1120-0100-0740/kb/SER
Emner
- § 6 / art. 101 - konkurrencebegrænsende aftaler
Tilbudskoordinering ved kommunalt støttede byfornyelsesprojekter
Entreprenører havde koordineret tilbud i forhold til to bygge projekter. Styrelsen afsluttede sagen med en kraftig indskærpelse til parterne og med besked om, at forholdene kunne inddrages i en senere vurdering. Dette skyldes bl.a., at der ikke var fundet nok beviser for mere end dette engangstilfælde.
Konkurrencestyrelsen har undersøgt, om nogle entreprenører havde koordineret deres tilbud, inden de i februar 2001 deltog i licitation over to kommunalt støttede byfornyelsesprojekter i henholdsvis Københavns og Frederiksberg Kommune.
Sagen var opstået ved, at en tidligere medarbejder i den virksomhed, der blev lavestbydende på begge hovedentrepriser, i efteråret 2001 havde meddelt de to kommuner, at virksomhedens direktør på forhånd havde indgået aftale med bygherren for de to projekter om, at virksomheden – til gengæld for visse modydelser – skulle være hovedentreprenør på begge projekter. Ifølge den tidligere medarbejder havde virksomhedens direktør herefter aftalt med de øvrige bydende entreprenører, at han beregnede og meddelte, hvilke tilbud hver enkelt skulle afgive ved licitationen.
I forbindelse med kommunernes egen undersøgelse af sagen – der også omfattede eventuelt bedrageri med støttemidler – viste det sig bl.a., at den omhandlede entreprenør, som vandt entrepriserne, selv havde foreslået de andre entreprenører, der blev inviteret til at afgive bud.
Styrelsen modtog henvendelsen fra de to kommuner i oktober 2002 og har ikke foretaget uanmeldte kontrolbesøg i sagen, idet kommunerne – som havde fokus på det eventuelle bedrageri med støttemidler – på det tidspunkt allerede havde efterforsket omstændighederne ved tilbudsgivningen i en længere periode. De involverede virksomheder var derfor klar over, at forholdene blev undersøgt, og formålet med et kontrolbesøg måtte dermed anses som forspildt. Desuden ville det ikke været muligt at foretage kontrolundersøgelse hos to af virksomhederne, herunder den lavestbydende entreprenør, da disse virksomheder i mellemtiden var gået konkurs.
Ved afslutningen af styrelsens undersøgelse forelå der dokumentation for, at én af de bydende entreprenører efter henvendelse fra den lavestbydende havde accepteret at deltage pro forma i licitationen, når blot virksomheden ikke selv skulle bruge tid på at beregne tilbuddet.
Konkurrencestyrelsen har dog ikke bedt anklagemyndigheden om at rejse tiltale mod disse entreprenører, men har i stedet afsluttet sagen med en kraftig indskærpelse til parterne og med besked om, at forholdet vil kunne inddrages i vurderingen af evt. fremtidige overtrædelser af konkurrenceloven.
Dette skyldes bl.a., at styrelsen ikke har fundet beviser for, at sagen kunne udstrækkes til andet og mere end dette engangstilfælde, og at den entreprenør, der havde spillet en ledende rolle, i mellemtiden var gået konkurs.