Afgørelse
Nummer
3/1120-0100-0546/Industri/cga
Emner
- § 11 / art. 102 - misbrug af dominerende stilling
Udvælgelse af udstillere på Byggeri 2002
Trælasthandlerunionen havde udarbejdet nogle udvælgelses- og godkendelseskriterier. Styrelsen tog disse til efterretning, og anså dermed sagen for afsluttet.
I mødet den 18. december 2002 traf rådet afgørelse i sagen vedrørende "Udvælgelse af udstillere på "Byggeri 2002". Rådet fandt, at det er en skadelig konkurrencebegrænsning, at Træhandlerunionen gør leverandørers deltagelse som udstiller i de af foreningen arrangerede byggefagmesser afhængig af i hvilket omfang leverandørerne handler direkte med entreprenører og håndværkere. Konkurrencerådet påbød derfor Trælasthandlerunionen at ophøre hermed og i forbindelse med fremtidige messer klart gøre opmærksom på, at deltagelse ikke er betinget af, at leverandører kun i begrænset omfang sælger direkte.
På baggrund af afgørelsen har Trælasthandlerunionen (TUN) udformet et sæt udvælgelses- og godkendelseskriterier, som TUN i det omfang det af pladshensyn ikke vil være muligt at lade alle interesserede leverandører inden for byggematerialebranchen udstille på TUN’s byggemesse, Byggeri 2004, vil bruge til at vurdere og udvælge udstillere.
Udvælgelses- og godkendelseskriterierne indeholder ni punkter1, hvoraf det vigtigste er bestemmelsen om, at virksomheder, der udstiller på messen, skal have eller kunne opnå et væsentligt salg til TUN’s medlemmer. Det er samtidig præciseret, at der ikke heri ligger noget krav om, at en bestemt mindsteandel af virksomhedens salg skal gå gennem TUN’ medlemmer.
Blandt de øvrige kan fremhæves, at messen i videst muligt omfang skal repræsentere nye produkter inden for markedet for byggeri, vedligeholdelse og værktøj, der anvendes i forbindelse med byggeri og vedligeholdelse.
TUN vil vedlægge de udarbejdede udvælgelses- og godkendelseskriterier for deltagelse i Byggeri 2004 til alle indbydelser, der udsendes i forbindelse med Byggeri 2004.
Konkurrencestyrelsen har taget disse udvælgelses- og godkendelseskriterier til efterretning og anser hermed sagen for afsluttet.
1Udvælgelses- og godkendelseskriterier for deltagelse i Byggeri 2004:
1) Messen skal repræsentere et bredt og alsidigt sortiment inden for markedet for byggeri, vedligeholdelse og værktøj, der anvendes i forbindelse med byggeri og vedligeholdelse.
2) Messen skal i videst mulig omfang repræsentere nye produkter inden for markedet for byggeri, vedligeholdelse og værktøj, der anvendes i forbindelse med byggeri og vedligeholdelse.
3) Messen skal repræsentere et brugssammenhængende sortiment, dvs. at alle produkter, der skal anvendes i forbindelse med fx bygning af en mur, tilstræbes at være repræsenteret på messen.
4) Produkter, der udstilles på messen, skal have en god kvalitet.
5) Produkter, der udstilles på messen, skal i monteret stand kunne overholde Bygningsreglementet.
6) Virksomheder, der udstiller på messen, skal have eller kunne opnå et væsentligt salg til TUNs medlemmer. Der ligger heri ikke noget krav om, at en bestemt mindsteandel af virksomhedens salg skal gå gennem TUNs medlemmer.
7) Virksomheder, der udstiller på messen, skal have en god soliditet.
8) Virksomheder, der udstiller på messen, skal have en god standard for service- og reklamationsbehandling.
9) Virksomheder, der udstiller på messen, skal være fleksible i forbindelse med leveringer med henblik på at bidrage til optimering af logistikken.