Afgørelse

Nummer
3/1120-0100-1177/SEK/ACE

Emner

  • § 2 - Offentlig regulering

Klage over afregning af private leverandører i fritvalgsordninger på ældreområdet

Klage over reglerne om momskompensation til virksomheder, som levere serviceydelser, blev afvist. Afvisningen skete med henvisning til, at der i blev arbejdet på en revision af reglerne for at undgå konkurrenceforvridning.

Rådsmødet den 24. november 2004

Konkurrencestyrelsen har afvist at behandle en klage over reglerne om momskompensation til private virksomheder, der leverer serviceydelser på bl.a. ældreområdet i medfør af reglerne om frit valg. Klageren, der er en privat leverandør, mener, at reglerne skaber en konkurrenceforvridning mellem kommunale og private leverandører. Styrelsens afvisning er sket med henvisning til, at Socialministeriet, Skatteministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet i øjeblikket forbereder en revision af reglerne netop med henblik på at undgå konkurrenceforvridning mellem kommunale og private leverandører.

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, fritager hjemmehjælpsydelser for moms. Private og kommunale leverandører betaler dog moms, når de køber varer og ydelser, der indgår i produktionen.

Kommunale leverandører kan anmelde den betalte moms til en kommunal momsudligningsordning og opnå fuld refusion af beløbene. Private leverandører har ikke denne mulighed, men bliver i stedet kompenseret ved at kommunerne tillægger 2 pct. til den beregnede pris i fakturaen fra den private leverandør, jf. Vejledning nr. 77 af 31. august 2004 om supplement til vejledning om sociale tilbud til ældre m.fl. efter lov om social service.

Momsandelskompensationen på 2 pct. er ens for alle hjemmehjælpsydelser. Den er fastsat ud fra en gennemsnitsbetragtning af momsudgifter i kommunale leverandørvirksomheder. Gennemsnitsbetragtningen har vist sig at være for lav i forbindelse med særligt momstunge ydelser fx tøjvask og madservice. Det vil sige, at private leverandører af sådanne ydelser langt fra opnår dækning for deres momsudgifter.

Konkurrencestyrelsen er derfor enig med klageren i, at momslovens § 13, stk. 2, nr. 1 virker konkurrenceforvridende. Set i lyset af, at Socialministeriet har oplyst, at man er opmærksom på problemet, og at man arbejder på at finde en løsning, der kan effektueres pr. 1. januar 2005, har styrelsen besluttet ikke at foretage sig videre i sagen på nuværende tidspunkt.