Afgørelse
Nummer
3/1107-000-1017/DS/ar
Emner
- § 11 / art. 102 - misbrug af dominerende stilling
Klage over distributionsgebyrer hos GDC A/S
Klage over GDC A/S' stigning af distributionspriserne blev afvist af hensyn til prioritering af styrelsens ressourcer og arbejdsopgaver.
Rådsmødet den 29. september 2004
En forhandler af cd’er i Danmark klagede i december 2003 over høje prisstigninger hos distributionsselskabet GDC A/S. Klager gjorde gældende, at GDC udnytter sin stærke stilling på markedet for distribution af plader, spil, mv. til at hæve distributionspriserne til et urimeligt højt niveau, der ligger langt over det sammenlignelige niveau i udlandet. Dette eksemplificerede klager ved, at et konkurrerende distributionsselskab baseret i Sverige anvender distributionspriser, der ligger en tredjedel under GDC’s priser.
GDC A/S er et joint venture etableret mellem flere store udenlandske og in-denlandske pladeselskaber (Metronome Video A/S, Sony Music Entertainment Denmark A/S, EMI-Medley A/S, Egmont Holding A/S, BGM Denmark A/S, Virgin Records Denmark A/S, Universal Music Entertainment A/S, SF Film og Video, Mega Scandinavia A/S). GDC forestår distributionen af alle selskabernes cd’er, computerspil mv. til forretninger. Ifølge GDC’s aktionæroverenskomst må de deltagende selskaber ikke direkte eller indirekte drive nogen form for virksomhed, der konkurrerer med GDC A/S’ virksomhed. Konkurrencestyrelsen har i august 2002 meddelt GDC en ikke-indgrebserklæring i medfør af konkurrencelovens § 9 – dog under den forudsætning at selskabet leverer distributionsydelser til tredjemand på rimelige og ikke-diskriminerende vilkår.
Konkurrencestyrelsen har ved henvendelse til GDC fået oplyst, at selskabet frem til 1. januar 2001 anvendte en fast pris per leverance, uanset leveran-cens størrelse. Herefter valgte selskabet at gå over til at opkræve et mini-mumsgebyr samt en pris på 20 øre per enhed leveret. Fra 1. januar 2003 hæ-vede GDC stykgebyret til 40 øre per enhed (med et minimums-gebyr per le-vering på 60 kr.). Fra 1. januar 2004 hævede GDC stykgebyret til 60 øre per enhed (med et minimumsgebyr per levering på 70 kr.). Ved egen afhentning af leverancen ydes en afhentningsrabat på 25 kr. Der er ingen rabatter ved storindkøb eller lignende. Dog har GDC oplyst, at GDC i enkelte tilfælde har indgået særlige aftaler om lavere priser over for kunder beliggende uden for Danmark.
GDC har gjort gældende, at Bonnier Amigo’s distributionspris på 40 øre pr. enhed ikke er sammenlignelig, idet Bonnier Amigo ikke leverer samme dag, hvilket GDC gør. GDC har videre gjort gældende, at distributionsselskabet ENS, der er den svenske og norske pendant til GDC, anvender en sammenligneligt højere pris end GDC. GDC offentlige regnskaber viser desuden, at GDC har et underskud i 2003, og således ikke totalt set opnår en overnormal indtjening.
Klager har gjort gældende, at denne kan få leveret cd’er billigere gennem udenlandske grossister end gennem GDC. Det vides imidlertid ikke, om dette skyldes, at GDC anvender højere distributionspriser end de udenlandske grossister, eller at indkøbsprisen på selve cd’en ofte er lavere i andre lande.
Styrelsen fandt, at en nærmere undersøgelse af disse og andre forhold for at vurdere, om GDC’s prisfastsættelse udgør et misbrug af dominerende stilling, ville kræve betydelige yderligere ressourcer. Henset til prioriteringen af styrelsens øvrige arbejdsopgaver vurderede styrelsen ikke at kunne afse sådanne yderligere ressourcer til undersøgelse af denne sag. Styrelsen afviste derfor sagen med henvisning til konkurrencelovens § 14. Styrelsen forbeholdt sig dog at kunne tage sagen op igen på et senere tidspunkt, såfremt der fremkommer nye oplysninger til belysning af sagen.
En forhandler af cd’er i Danmark klagede i december 2003 over høje prisstigninger hos distributionsselskabet GDC A/S. Klager gjorde gældende, at GDC udnytter sin stærke stilling på markedet for distribution af plader, spil, mv. til at hæve distributionspriserne til et urimeligt højt niveau, der ligger langt over det sammenlignelige niveau i udlandet. Dette eksemplificerede klager ved, at et konkurrerende distributionsselskab baseret i Sverige anvender distributionspriser, der ligger en tredjedel under GDC’s priser.
GDC A/S er et joint venture etableret mellem flere store udenlandske og in-denlandske pladeselskaber (Metronome Video A/S, Sony Music Entertainment Denmark A/S, EMI-Medley A/S, Egmont Holding A/S, BGM Denmark A/S, Virgin Records Denmark A/S, Universal Music Entertainment A/S, SF Film og Video, Mega Scandinavia A/S). GDC forestår distributionen af alle selskabernes cd’er, computerspil mv. til forretninger. Ifølge GDC’s aktionæroverenskomst må de deltagende selskaber ikke direkte eller indirekte drive nogen form for virksomhed, der konkurrerer med GDC A/S’ virksomhed. Konkurrencestyrelsen har i august 2002 meddelt GDC en ikke-indgrebserklæring i medfør af konkurrencelovens § 9 – dog under den forudsætning at selskabet leverer distributionsydelser til tredjemand på rimelige og ikke-diskriminerende vilkår.
Konkurrencestyrelsen har ved henvendelse til GDC fået oplyst, at selskabet frem til 1. januar 2001 anvendte en fast pris per leverance, uanset leveran-cens størrelse. Herefter valgte selskabet at gå over til at opkræve et mini-mumsgebyr samt en pris på 20 øre per enhed leveret. Fra 1. januar 2003 hæ-vede GDC stykgebyret til 40 øre per enhed (med et minimums-gebyr per le-vering på 60 kr.). Fra 1. januar 2004 hævede GDC stykgebyret til 60 øre per enhed (med et minimumsgebyr per levering på 70 kr.). Ved egen afhentning af leverancen ydes en afhentningsrabat på 25 kr. Der er ingen rabatter ved storindkøb eller lignende. Dog har GDC oplyst, at GDC i enkelte tilfælde har indgået særlige aftaler om lavere priser over for kunder beliggende uden for Danmark.
GDC har gjort gældende, at Bonnier Amigo’s distributionspris på 40 øre pr. enhed ikke er sammenlignelig, idet Bonnier Amigo ikke leverer samme dag, hvilket GDC gør. GDC har videre gjort gældende, at distributionsselskabet ENS, der er den svenske og norske pendant til GDC, anvender en sammenligneligt højere pris end GDC. GDC offentlige regnskaber viser desuden, at GDC har et underskud i 2003, og således ikke totalt set opnår en overnormal indtjening.
Klager har gjort gældende, at denne kan få leveret cd’er billigere gennem udenlandske grossister end gennem GDC. Det vides imidlertid ikke, om dette skyldes, at GDC anvender højere distributionspriser end de udenlandske grossister, eller at indkøbsprisen på selve cd’en ofte er lavere i andre lande.
Styrelsen fandt, at en nærmere undersøgelse af disse og andre forhold for at vurdere, om GDC’s prisfastsættelse udgør et misbrug af dominerende stilling, ville kræve betydelige yderligere ressourcer. Henset til prioriteringen af styrelsens øvrige arbejdsopgaver vurderede styrelsen ikke at kunne afse sådanne yderligere ressourcer til undersøgelse af denne sag. Styrelsen afviste derfor sagen med henvisning til konkurrencelovens § 14. Styrelsen forbeholdt sig dog at kunne tage sagen op igen på et senere tidspunkt, såfremt der fremkommer nye oplysninger til belysning af sagen.