Klage over markedsafskærmning som følge af ophavsrets-beskyttelse mv.

Konkurrencestyrelsen har afvist at realitetsbehandle en klage fra en tysk producent, Josef Eberle G.m.b.H. over, at brancheorganisationen Guldsmedefagets Fællesråd havde forhindret virksomheden i at afsætte sine smykkelåse på det danske marked, fordi produkterne er en efterligning af Ole Lynggaard A/S’ tilsvarende låsesystem.

Problemet var opstået ved, at Guldsmedefagets Fællesråds Mønsterværnsnævn på baggrund af en klage fra Ole Lynggaard havde vurderet, at salg af Josef Eberles smykkelåse var i strid med god markedsføringsskik, og pålagt Josef Eberles danske distributør at ophøre med salget af virksomhedens smykkelåse.

Mønsterværnsnævnets afgørelse blev efterfølgende offentliggjort i Guldsmedebladet med det resultat, at danske guldsmede ikke længere køber låse hos Josef Eberle, og har returneret de låse, som de havde på lager.

Mønsterværnsnævnet baserer sine afgørelser på ophavsretslovens og markedsføringslovens bestemmelser, og i den konkrete sag fandt nævnet, at Josef Eberles smykkelåse udgør en nærgående efterligning af Ole Lynggaards design, fordi systemet kun adskiller sig ubetydeligt fra – og derfor kan forveksles med – Ole Lynggaards system.

Spørgsmål om krænkelse af reglerne om beskyttelse mod efterligninger i ophavsretsloven og markedsføringsloven afgøres normalt af domstolene, og Guldsmedefagets Fællesråds Mønsterværnsnævn fungerer således som en slags første instans (nævnets afgørelser har dog ingen egentlige retsvirkninger, da den endelige afgørelse henhører under domstolene).

Konkurrencestyrelsen har meddelt Josef Eberle, at styrelsen ikke har mulighed for eller kompetence til at vurdere, om de konkurrencemæssige virkninger af Mønsterværnsnævnets afgørelse går videre end berettiget efter reglerne om ophavsret og god markedsføringsskik. En sådan vurdering ville kræve, at styrelsen var kompetent til at bedømme, om givne produkter har den fornødne originalitet og kunstneriske særpræg til at nyde beskyttelse, og om andre produkter har en sådan lighed, at de udgør en krænkelse heraf.

Styrelsen har derfor afsluttet sagen med henvisning til konkurrencelovens § 14, stk. 1, 3. punktum, og henvist Josef Eberle til eventuelt at få spørgsmålet prøvet ved domstolene.

Styrelsen har over for Guldsmedefagets Fællesråd peget på, at det i konkurrenceretlig henseende kan virke problematisk, at et organ som Guldsmedefagets Mønsterværnsnævn, der er nedsat af branchen selv, træffer afgørelser, der kan opfattes som et forsøg på at beskytte danske producenter mod udenlandske konkurrenter. Selv om nævnet træffer sine afgørelser på et fuldt sagligt grundlag, vil der nemt kunne opstå en berettiget eller uberettiget mistanke om, at nævnet ikke kan være tilstrækkeligt objektiv i sin bedømmelse af sagerne.

Guldsmedefagets Fællesråd har dog afvist, at der indgår protektionistiske hensyn i Mønsterværnsnævnets arbejde og henvist til, at enhver – såvel medlemmer som ikke-medlemmer af Fællesrådet – kan indbringe sager for nævnet.

Det er da også styrelsens opfattelse, at der ikke er tale om forhold, som kan forfølges efter konkurrenceloven. Ganske vist må man sige, at nævnets virke klart har til formål at begrænse konkurrencen, men dette formål er netop en direkte følge af ophavsretslovens og markedsføringslovens regler om beskyttelse mod efterligninger.

I den konkrete sag med Guldsmedefagets Mønsterværnsnævn bør det dog samtidig nævnes, at det i realiteten kun drejer sig om ganske få afgørelser. Nævnet har således kun behandlet 5 sager af denne type inden for de seneste 6-7 år.