Konkurrenceproblemer på markedet for tandprotetiske ydelser

Rådsmødet den 26. maj 2004

Konkurrencestyrelsen har behandlet en klage fra Fællesindkøb, der er et indkøbssamarbejde mellem 10 fynske kommuner.

Problemet var, at der angiveligt ikke havde været interesse hos kliniske tandteknikere og tandlæger i nærområdet for at afgive tilbud, da Fællesindkøb i november 2003 sendte en aftale om tandprotetiske ydelser i offentligt udbud.

Fællesindkøb bad derfor Konkurrencestyrelsen se på, om den manglende konkurrence var et udslag af konkurrencebegrænsende aftaler eller samordnet praksis mellem medlemmer af hhv. Dansk Tandlægeforening, TandproTetikeren Aps (franchisekæde af tandteknikere) samt Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere (LKT).

I reglerne om helbredstillæg til bl.a. tandproteser er der lagt op til, at kommunerne kan indgå prisaftale med leverandører til brug for beregning af helbredstillægget. På tandproteseområdet har kommunerne mulighed for at indgå parallelle prisaftaler eller rammeaftaler, da ydelsen ikke er udbudspligtig, men kommunerne kan også vælge – som i dette tilfælde – at sende aftalen i udbud. Som det har vist sig omkring udbud af andre personlige hjælpemidler, fx ortopædiske sko, er det imidlertid vanskeligt at skabe en virksom konkurrence om opgaven. Dette skyldes, at ”vinderen” af et udbud ikke er sikret en vis mængde af arbejdet på grund af brugernes samtidige krav på frit leverandørvalg.

I den konkrete sag fandt styrelsen, at for medlemmer af Dansk Tandlægeforening og TandproTetikeren ApS var der ikke belæg for at hævde, at den manglende interesse for at afgive tilbud kunne tilskrives en aftale eller samordnet praksis i strid med konkurrenceloven.

LKT måtte derimod anses for at have spillet en mere aktiv rolle ved i første omgang at reagere på udbudet med et tilbud om at indgå rammeoverenskomst og, da dette blev afvist, ved at fremsende udfyldt udbudsmateriale med pristilbud, som blev afgivet på 4 medlemmers vegne (også dette tilbud blev dog afvist af Fællesindkøb).

Konkurrencestyrelsen har påpeget overfor LKT, at kommuner, der vælger udbudsinstrumentet, gør det for at få skabt konkurrence om opgaven blandt interesserede i det afgrænsede geografiske område. Foreningens fremsendelse af tilbud om i stedet at indgå rammeoverenskomst kan ses som et forsøg på at afværge medlemmernes tilbudsgivning og dermed begrænse konkurrencen.

Desuden har styrelsen understreget, at det er i strid med konkurrencelovens forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler mv., herunder forbuddet mod tilbudskoordinering, hvis en brancheorganisation ud over at bistå med fortolkning af udbudsmateriale også tilkendegiver, hvilke priser medlemmerne bør tilbyde eller – som i det konkrete tilfælde – afgiver tilbuddet på medlemmernes vegne.

Konkurrencestyrelsen har derfor indskærpet over for LKT, at foreningen fremover afholder sig fra at afgive pristilbud på medlemmernes vegne eller på anden måde tilkendegiver, hvilke priser medlemmerne kan eller bør tage for ydelserne, og at fælles rammeoverenskomster ikke kan anvendes som tilbud i en udbudssituation.