Afgørelse

Nummer
3/1120-0100-0875/SEK/kb

Emner

  • § 6 / art. 101 - konkurrencebegrænsende aftaler

Merlin A/S klage over Bang & Olufsen AudioVisual A/S afvist

Klage fra Merlin A/S over Bang & Olufsen AudioVisual A/S gav ikke anledning til nærmere undersøgelse, da B&O blandt andet var omfattet af gruppefritagelsen for vertikale aftaler.

Rådsmødet den 29. september 2004

Konkurrencestyrelsen har i medfør af konkurrencelovens § 14, stk. 1, 3. punktum, besluttet, at en klage fra Merlin A/S over Bang & Olufsen AudioVisual A/S ikke gav tilstrækkelig anledning til undersøgelse.

Klagen er en udløber af en tilsvarende klage fra Merlin over manglende ad-gang til at forhandle B&O-produkter, som rådet behandlede samtidig med vurderingen af B&O’s EF-distributionsaftale (rådsmødet den 24. april 2002).

I forhold til rådets behandling af sagen i 2002 er der sket visse ændringer af betydning for vurderingen af B&O’s samhandelsbetingelser (der henvises til omtalen under punktet om B&O’s nye distributions- og årsaftale).

For det første har B&O fjernet et forbud mod postordresalg, der dengang be-tød, at hele aftalekonceptet faldt uden for bkg. 353/2000 om gruppefritagelse for kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis. Resultatet heraf er, at B&O’s distribution af VHS-produkter, DVD-produkter, fjernsyn og audioprodukter nu er omfattet af gruppefritagelsen, da B&O på disse mar-keder har en andel under 30 pct., og da betingelserne for køb, salg og videresalg af produkterne ikke længere indeholder begrænsninger i strid med gruppefritagelsen.

For disse produkter vil B&O derfor som udgangspunkt frit kunne vælge, hvilke forhandlere virksomheden vil sælge til – uanset om udvælgelsen af forhandlere er baseret på kvalitative eller kvantitative kriterier, og uanset om kriterierne anvendes ensartet eller ej.

I relation til Merlin’s klage resterede derfor alene spørgsmålet om adgang til at forhandle B&O-højtalere, idet B&O på dette marked har en andel over gruppefritagelsens tærskelværdi på 30 pct.

Ud fra de foreliggende oplysninger, herunder offentligt tilgængelige oplysninger om det danske højtalermarked, fandt Konkurrencestyrelsen ikke tilstrækkeligt grundlag for at gå videre med sagen.