Afgørelse
Nummer
3/1120-0402-0021/ISA/CS
Emner
- § 12 - Fusionskontrol
TDCs køb af Song Networks A/S
TDC's køb af Song Networks Holding AB var ikke omfattet af reglerne om fusionskontrol, da tærskelværdierne ikke var opfyldt.
Rådsmødet den 24. november 2004
Konkurrencestyrelsen har i forbindelse med TDC’s køb af Song Networks Holding AB (og dermed også det danske selskab Song Networks A/S) mod-taget specifikationer af Song Networks A/S’s omsætning i Danmark.
Ifølge det indsendte materiale er Song’s årlige omsætning i Danmark på 298,8 mio. DKK. Omsætningen overstiger altså ikke tærskelværdien på 300 mio. DKK i konkurrencelovens § 12, stk. 1, nr. 1.
Styrelsen har meddelt parterne, at konkurrencelovens fusionsregler på det foreliggende grundlag ikke finder anvendelse på TDC’s køb af Song Net-works A/S.
Styrelsen har over for parterne gjort opmærksom på, at idet den korrigerede omsætning ligger meget tæt på tærskelværdien, så forbeholder styrelsen sig ret til at tage sagen op, såfremt der fremkommer nye oplysninger, der sår tvivl om det modtagne materiale.
Styrelsen har yderligere over for parterne gjort opmærksom på, at det er parternes ansvar at anmelde en fusion, der overstiger tærskelværdierne i konkurrencelovens § 12.