Undersøgelse af Lundbeck

Rådsmødet den 28. januar 2004

På baggrund af omtale i pressen har KS undersøgt en række aftaler, som Lundbeck indgik efter udløbet af selskabets patent på Citalopram i januar 2002. Citalopram er aktivstoffet i Lundbecks til dato mest solgte lægemiddel Cipramil.

Da Lundbecks patent på Citalopram udløb, indgik Lundbeck en række aftaler med potentielle kopiproducenter samt en enkelt indisk producent af aktivstoffet Citalopram. Aftalerne betød, at disse virksomheder udsætte/ophørte markedsføringen af kopimedicin indeholdende indisk produceret Citalopram. Lundbeck har kompenseret virksomhederne økonomisk som led i disse aftaler.

Det er Lundbecks opfattelse, at det af aftaleparterne anvendte/producerede Citalopram er produceret i strid med Lundbecks procespatent. Et patent, der fortsat gælder og som beskytter Lundbecks metode til at producere Citalopram. Lundbeck har i række lignende sager sagsøgt konkurrenter med påstand om, at produktionen af Citalopram er i strid med Lundbecks procespatent.

Lundbeck har anført, at aftalerne skal ses som en alternativ løsningsmodel til et søgsmål om patentspørgsmålet. Aftalerne har alle en begrænset varighed og er alene tænkt som en form for helle i perioden indtil en af patentsagerne blev afgjort. Dette skete ved forliget i Lagap-sagen i oktober 2003. Aftalerne er nu ophørt.

Styrelsen vurderede umiddelbart, at aftalerne kunne være i strid med artikel 81, evt. artikel 82, idet de kan tages som udtryk for, at Lundbeck købte sine konkurrenter ud af markedet. Endvidere vurderede styrelsen, at sagen er af principiel betydning, da det ikke er afklaret i retspraksis, om denne type aftale er i strid med artikel 81 eller 82 - mere end halvdelen af aftalerne var indgået med udenlandske virksomheder og vedrørte territorier, der i flere tilfælde omfattede hele EØS.

Styrelsen har derfor drøftet aftalerne med Kommission. Kommissionen finder, at der er tale om et gråzoneområde, og det er uafklaret, hvor tæt vi i denne sag er på det sorte område. Aftalernes tilknytning til patentretten kan i visse situationer betyder, at det kan være berettiget at indgå en forligsaftale udefra ressourcehensyn og hensynet til, at der bliver skabt en afklaring af konkurrencesituationen på det pågældende marked. Spørgsmålet er bl.a. om betalingens størrelse alene dækker betaling, der svarer til det økonomiske mellemværende, som følger af et patentsøgsmål, eller om betalingen har en størrelse, der rækker meget videre, således at der reelt er tale om, at man køber en konkurrent ud af markedet.

Det er Kommissionens opfattelse, at beløbene i Lundbeck-sagen er af en sådan størrelse, at man ikke umiddelbart kan sandsynliggøre, at der er tale om kompensation for at en konkurrent bliver ude af markedet. Det er derfor tvivlsomt, om aftalerne er konkurrencebegrænsende. Kommissionen ønsker derfor ikke at iværksætte en sag mod Lundbeck. Derimod vil Kommissionen i begyndelsen af 2004 iværksætte en generel analyse af denne type sager, som skal resultere i udarbejdelsen af en generel standard for, hvordan de skal behandles.

Styrelsen har på baggrund af Kommissionens vurdering af sagen og de nævnte initiativer valgt ikke at foretage yderligere undersøgelser af aftalerne på nuværende tidspunkt og har derfor afsluttet sagen.