Afslag på aktindsigt i kildes identitet

Rådsmødet den 23. februar 2005

Konkurrencestyrelsen har meddelt afslag på en anmodning om aktindsigt i en kildes identitet.

En virksomhed anmodede om at få oplyst, hvem der havde klaget over virksomheden til Konkurrencestyrelsen. Virksomheden anførte, at det var nødvendigt at kende kilden, fordi styrelsens henvendelse havde været af stor økonomisk betydning samt skabt uberettiget tvivl om, hvorvidt virksomheden overholdt konkurrenceloven.

Kilden ønskede omvendt at forblive anonym, bl.a. fordi kilden var aktiv i samme branche som virksomheden og frygtede for repressalier.

Styrelsen meddelte efter en konkret afvejning af de modsatrettede hensyn, at styrelsen tillagde det væsentlig betydning at bevare anonymiteten af sin kilde, og at anmodningen derfor ikke kunne imødekommes under henvisning til forvaltningslovens § 15, stk. 1, nr. 3 og 4.

Styrelsen udtalte bl.a., at det overordnet set er en væsentlig forudsætning for Konkurrencestyrelsens mulighed for at forebygge, opklare og eventuelt forfølge overtrædelser af konkurrenceloven, at styrelsen modtager henvendelser og materiale fra kilder, der så vidt muligt ønsker at være anonyme. Styrelsen ønsker derfor ikke – såfremt dette er muligt efter en konkret afvejning af sagens modsatrettede hensyn – at kildens identitet kommer til offentlighedens kendskab imod kildens ønske, fordi styrelsen dermed vil miste troværdighed over for potentielle anonyme kilder. Dermed risikerer styrelsen, at personer eller virksomheder med et særligt branchekendskab fremover afholder sig fra at henvende sig til styrelsen vedrørende overtrædelser af Konkurrenceloven.

Styrelsen lagde i det foreliggende tilfælde vægt på, at virksomheden – trods det manglende kendskab til identiteten af kilden – fortsat var i stand til at varetage sine interesser på betryggende vis. Karakteren af det forholdsvist begrænsede antal spørgsmål, som styrelsen havde stillet, var af generel art, og besvarelsen var ikke afhængig af kendskab til styrelsens kilde. Samtidig var de hensyn, som virksomheden specifikt havde henvist til - generelle økonomiske betragtninger og hensynet til sit renommé – ikke tilstrækkeligt tungtvejende til at begrunde et andet resultat i den konkrete sag.