Analyse af adfærd på digitale medier

Denne Rapport er udarbejdet af iNudgeyou for Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen i 2019.

Indledning

Digitaliseringen har ændret og ændrer til stadighed vores verden. Vi lever i en tidsalder, hvor vi som borgere og forbrugere har mere information og flere valgmuligheder end nogensinde før, og vi træffer beslutninger med lynets hast. Vi har flere valgmuligheder, men vi har også en tendens til at overse eller ignorere detaljerne. Vi kan handle og agere hurtigt, men vi gør det til tider uden at reflektere dybere over vores valg.

Internettet og den digitale behandling af data har i dag en særdeles central placering i alle dele af samfundet. Vi oplever på mange måder et skift fra offline til online aktiviteter i vores hverdag, og digitaliseringen er efterhånden blevet en altafgørende katalysator for produktivitet og innovation.

Ifølge en opgørelse udarbejdet af Danmarks Statistik havde 97 pct. af alle danske hjem i 2017 adgang til internettet, og 94 pct. af de 21-64-årige benyttede internettet ’flere gange om dagen’, ’hver dag’ eller ’næsten hver dag’ (Danmarks Statistik, 2018). Foruden internettets voksende rolle i mange borgeres private og sociale liv, eksempelvis i form af kommunikation via e-mail og sociale medier, køber vi også i stigende grad varer og ydelser på internettet.

I 2017 foretog danskerne køb for 123 mia. kr. på internettet, og Dansk Erhverv estimerer, at det tal i 2022 vil ligge på 198 mia. kr. (Dansk Erhverv, 2018) – svarende til årlige vækstrater på ca. 10 pct. Dertil kommer, at en stadigt stigende andel af danskere køber produkter og ydelser via internettet. I 2017 havde 76 pct. af de 16-89-årige købt på internettet. Seks år forinden var det tal blot 65 pct. (Danmarks Statistik, 2018).

De digitale markeder og de nye digitale forretningsmodeller, som opstår i kølvandet på de digitale teknologier og muligheder, har betydning for forbrugernes valg og handlinger i mødet med markedet. Digitaliseringen har åbnet op for en lang række nye vilkår og muligheder, der betyder, at digitale markeder i visse henseender afviger fra de traditionelle (’analoge’) markeder. Det giver anledning til nye forbrugerpolitiske udfordringer. Udfordringer, som bl.a. rejser spørgsmål om, hvordan politiske tiltag og regulering kan eller bør udformes for at imødegå disse udfordringer. De digitale markeder er dog i reguleringsmæssig forstand et relativt nyt område, og der eksisterer kun begrænset indsigt i, hvordan regulering, der sikrer velfungerende digitale markeder, kan udformes.