Analyse

Realkredit og prioritetslån. Priser og markedsudvikling

Realkreditinstitutternes bidragssatser har ligget stille siden 2016, men er væsentligt højere end i slutningen af 00’erne. Egenkapitalforrentningen har været relativt høj de senere år, og realkreditinstitutterne er godt stillet i forhold til at opfylde EU's fremtidige kapitalkrav. Det viser ny redegørelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Bidragssatserne, som er institutternes pris for at administrere realkreditlån, har ikke ændret sig siden seneste redegørelse og har ligget stille siden 2016. Realkreditinstitutterne hævede imidlertid bidragssatserne kraftigt i perioden fra 2009 til 2016. I samme periode har institutterne indført et gebyr kaldet ”kursskæring”. Det fremgår af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens redegørelse ”Realkredit- og prioritetslån. Priser og markedsudvikling”.

Efter en lang periode med rentefald er udviklingen vendt, og renten er siden begyndelsen af 2022 steget kraftigt. Dermed kommer de betydelige stigninger i realkreditinstitutternes bidragssatser og kursskæring siden 2009 først nu, gradvist, til udtryk i en egentlig forøgelse i boligejernes samlede finansieringsomkostninger.

Realkreditsektorens egenkapitalforrentning har siden 2016 været relativt høj sammenlignet med den foregående femårsperiode. I 2020 faldt egenkapitalforrentningen lidt tilbage som følge af nedskrivninger i lyset af forventede tab som følge af covid-19. Disse tab er dog udeblevet, og egenkapitalforrentningen er steget igen efterfølgende.

Styrelsens opgørelser peger på, at realkreditinstitutterne samlet set opfylder de kapitalkrav, der forventes gennemført på EU-plan frem mod 2032. Et eventuelt behov for at fastholde de høje bidragssatser med henblik på at styrke kapitalberedskabet er derfor ikke længere til stede i samme omfang som tidligere.
Den årlige redegørelse ”Realkredit- og prioritetslån. Priser og markedsudvikling” offentliggøres som følge af en politisk aftale om øget gennemsigtighed og mobilitet på realkreditmarkedet, der blev indgået i januar 2017.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har indhentet oplysninger hos de fem største realkreditinstitutter samt foretaget en spørgeskemaundersøgelse hos 14 pengeinstitutter. Desuden bygger redegørelsen på regnskabsdata frem til første halvår 2022.