Analyse

Mindre automatik og mere autonomi i unges forbrug af sociale medier

Unges forbrug af sociale medier falder markant, når små afbrydelser i hver session gør dem bevidste om deres skærmforbrug. De bruger især de sociale medier mindre i skoletiden, og de kan sove længere om natten. Tilmed oplever de ikke, at brugeroplevelsen reduceres, eller at de går glip af noget. Det viser et adfærdsvidenskabeligt eksperiment gennemført af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Simple greb kan nedbringe unges tid på sociale medier uden at ødelægge deres oplevelse eller give dem følelsen af, at de går glip af noget. Det lavere forbrug af sociale medier slår især igennem i skoletiden.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har gennemført et adfærdsvidenskabeligt eksperiment blandt 269 unge mellem 13 og 17 år. I alt interagerede de med sociale medier mere end 1,2 millioner gange i de seks uger, eksperimentet stod på.

Eksperimentet viser, at de unge ændrede deres måde at bruge sociale medier på markant, når der blev knyttet små interventioner til deres brug af sociale medier.

De unge brugte i gennemsnit 3 timer og 19 minutter dagligt på sociale medier inden forsøget. De interventioner, som forekom i hver eneste session, medførte et gennemsnitligt fald i deres forbrug på 31-36 procent. Effekten var størst hos de unge, der før forsøget var mest på sociale medier, samt hos dem, som viste tegn på lav selvkontrol og en høj grad af afhængighed af sociale medier.

En af interventionerne var seks sekunders ventetid med en beroligende animation, før et socialt medie kunne åbnes. Det skar mere end en tredjedel af den daglige tid på sociale medier. En deltager med et dagligt forbrug på tre timer fik således frigivet over en time til andre aktiviteter hver eneste dag.

Mange af de unge droppede helt at åbne et socialt medie, når de mødte en intervention. De virksomme interventioner medførte således, at de unge i 13-28 procent af forsøgene undlod at åbne et medie.

Figur: Interventionerne reducerer forbruget og forøger de unges søvn – uden at forringe brugeroplevelsen

Effekterne af interventionerne indtræder fra interventionernes start, og er stabile gennem hele forsøgsperioden.

Eksperimentet er det første i Danmark, som opgør de unges forbrug af sociale medier i hver eneste time døgnet rundt og er baseret på deres faktiske aktivitet, se figur nedenfor.

Figur: Unges brug af sociale medier hen over døgnet

Figuren viser, hvor stor en andel af eksperimentets deltagere, der var på et socialt medie i døgnets forskellige timer. Jo mørkere farve des flere unge var på. Målingen er foretaget, inden de små interventioner på de unges telefoner blev aktiveret.

Det fremgår, at ganske få er aktive på sociale medier om natten, og at en større gruppe er aktive i skoletiden mellem klokken 8 og 14.

Før eksperimentet brugte deltagerne fra folkeskolen 11 procent af deres skoletid på sociale medier, mens det tilsvarende tal for unge på ungdomsuddannelser (eksempelvis gymnasier) var 21 procent. Forbruget er således relativt højt i skoletiden, som her er afgrænset til hverdage mellem klokken 8.00 og 14.00.

Eksperimentet halverede antallet af interaktioner med sociale medier i skoletiden og reducerede det samlede tidsforbrug i skoletiden med 40 procent. Om aftenen brugte de unge omkring 38 procent mindre tid på sociale medier, hvilket i gennemsnit gav dem op til 16 minutters ekstra tid til søvn.

De unges oplevelse med sociale medier i forsøgsperioden blev ikke dårligere. De følte heller ikke, at mindre tid på sociale medier gjorde, at de gik glip af noget eller mistede kontakt til deres venner.

Se teknisk bilag til analysen "Mindre automatik og mere autonomi i unges forbrug af sociale medier" (pdf)

Analysen er en opfølgning på analysen ”Young Consumers and Social Media”, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udgav i februar 2025.

Gå til temaet: Børn og unges brug af sociale medier og trivsel

Sådan gjorde vi

  • 269 danske børn og unge i alderen 13 til 17 år deltog.
  • Alle deltagere installerede en app på deres telefon. Den registrerede hvor lang tid de brugte på sociale medier.
  • Appen havde tre forskellige interventioner ved brug af sociale medier: Refleksion, planlægning og ventetid. Deltagerne blev opdelt i tre grupper med hver deres intervention.
  • Forsøget varede seks uger. I de første to uger var ingen af de tre interventioner aktive. Her blev deltagernes brug af sociale medier målt. I de sidste fire uger blev en af de tre indsatser aktiveret fordelt på de tre grupper.
  • Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har haft adgang til data fra deltagernes telefoner, om deres faktiske adfærd på sociale medier.

De tre interventioner:

  • En gruppe blev hver femte gang bedt om at tage stilling til, hvorfor de åbnede et socialt medie, og hvordan de havde det.
  • En anden gruppe skulle hver gang, de åbnede et socialt medie, sætte et tidsmål for, hvor længe de havde tænkt sig at bruge mediet.
  • Den sidste gruppe måtte vente seks sekunder med en beroligende animation, hver gang de åbnede et socialt medie på deres telefon, før de kunne tilgå mediet.