Øvrige nyheder

Almindelig anmeldelse af Triton Container International Limiteds erhvervelse af enekontrol over Global Container International

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har den 7. april 2025 modtaget et udkast til anmeldelse af Triton Container International Limiteds (”Triton”) erhvervelse af enekontrol over Global Container International Holdings LLC (”GCI”).

 Sikkerhedshjelm

Transaktionen udgør efter parternes vurdering en fusion omfattet af konkurrencelovens bestemmelser om fusionskontrol, hvilket betyder, at fusionen ikke må gennemføres, før enten Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen eller Konkurrencerådet har godkendt den.

GCI er et selskab beliggende i Bermuda, der er globalt aktiv med erhvervelse, leasing, genleasing og efterfølgende salg af søbårne containere. GCI tilbyder leasingløsninger for tørfragtsstandardcontainere, tørfragtspecialcontainere og kølecontainere/reefers.

Triton er et selskab beliggende i Bermuda, der er globalt aktiv med erhvervelse, leasing, genleasing og efterfølgende salg af søbårne containere og relateret udstyr. Triton tilbyder leasingløsninger for tørfragtsstandardcontainere, tørfragtspecialcontainere, kølecontainere/reefers og tankcontainere samt chassis. Triton er ultimativt indirekte kontrolleret af fonde forvaltet af Brookfield Corporation, der er et globalt investeringsselskab.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen opfordrer alle interesserede til at komme med eventuelle bemærkninger til fusionen senest den 1. maj 2025 kl. 12.

Bemærkninger sendes til:

Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby

E-mail: kfst@kfst.dk

Mrk.: Fusion Triton/GCI

Yderligere oplysninger om fusionen kan fås hos fuldmægtig Freja Pors Fischer, tlf. 4171 5181 eller e-mail fpf@kfst.dk.

Notifikationer om fusioner, vejledninger og andet konkurrencestof

Når du abonnerer på denne mail, modtager du løbende nyt om fusionsanmeldelser og -godkendelser, vejledninger mv. Det er for dig, der arbejder professionelt inden for området.