Kronik: Fængselsstraf til karteller

Agnete Gersing, direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Jens Madsen, statsadvokat for Særlig Økonomisk Kriminalitet

Karteller koster samfundet og forbrugerne dyrt og er mindst lige så skadelige som andre former for alvorlig økonomisk kriminalitet. Alvorlig økonomisk kriminalitet straffes normalt med fængsel, og det bør også gælde karteller.

Det er pæne folk. Typisk direktører. De har dannet et kartel, hvor de jævnligt mødes og aftaler at fastholde en høj pris for deres produkt. Gennem de snart 10 år, hvor de ikke er blevet opdaget, er det løbet op i mange millioner kroner. Karteller er lukrative for deres bagmænd, og de er rigtig svære at opdage.

Konkurrencelovsudvalget konkluderer, at forbrugerne i gennemsnit betaler en overpris på mellem 10 og 50 pct., når der er et kartel på markedet. Og at et kartel i gennemsnit holder fire til ti år. Karteller undergraver konkurrencen og koster os alle dyrt. Derfor anbefaler vi, at de kan straffes med fængsel. Hvorfor vender vi tilbage til nedenfor.

Karteller er mindst lige så skadelige for samfundet som andre former for alvorlig økonomisk kriminalitet; bedrageri, moms- og skattesvig, piratkopiering og insiderhandel. Men kartelmagere er de eneste, som ikke kan idømmes fængselsstraf.

Karteller har kun et formål: at begrænse konkurrencen på et marked. Et kartel kan være en aftale om at ensrette de involverede virksomheders priser og rabatter eller om at samordne deres tilbud. Det kan også være en aftale om at dele markedet i geografiske områder eller om at begrænse produktionen eller salget af et særligt produkt

Der er ikke noget, der indikerer, at omfanget af karteller i Danmark adskiller sig væsentligt fra andre lande.

I de seneste ti år har europæiske konkurrencemyndigheder afsløret en række danske virksomheder i at deltage i karteller. Senest Danfoss, som i december 2011 fik en rekordstor bøde på cirka 669 mio. kr. Hertil kommer de rene danske karteller som for eksempel det store el-kartel og kartoffelkartellet, der er blevet dømt ved danske retssager.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har det seneste godt halve år anmeldt fem nye kartelsager til Statsadvokaten for Økonomisk Kriminalitet (SØK). Herudover efterforskes der aktuelt i sagen om det store byggekartel, hvor der er mistanke om ulovlige prisaftaler for omkring en halv milliard kroner.

Virksomheder, der indgår ulovlige kartelsamarbejder, straffes i dag kun med bøder i Danmark. Et flertal i Konkurrencelovsudvalget vurderer, at det danske bødeniveau er lavt.

Vi er en del af det klare flertal i Konkurrencelovsudvalget, der anbefaler, at karteller skal kunne straffes med fængsel. Flertallet omfatter også repræsentanten fra Den Danske Dommerforening, Rigsadvokaten, Justitsministeriet samt alle udvalgets uafhængige juridiske eksperter.

Der er især tre grunde til, at det - efter vores vurdering - er hensigtsmæssigt med fængselsstraf for karteller. For det første er karteldannelse en meget alvorlig form for økonomisk kriminalitet og bør derfor principielt straffes lige så hårdt som andre former for alvorlig økonomisk kriminalitet. Bliver en virksomheds produkter udsat for varemærkeforfalskning eller piratkopiering, kan de skyldige straffes med fængsel i op til seks år. Indgår den samme virksomhedsejer i et kartel til stor skade for forbrugeren, kan der kun blive tale om bødestraf. Det er da ulogisk. Hårde straffe sender et klart signal om, at der er tale om en meget skadelig adfærd, som man skal holde sig fra.

For det andet vil det formentlig afskrække nogle virksomheder fra at danne karteller, hvis de risikerer fængselsstraf. En rapport fra den engelske konkurrencemyndighed, Office of Fair Trading, peger på, at fængselsstraf er den sanktionsmulighed, som virksomhederne finder mest afskrækkende.

For det tredje kan fængselsstraf bidrage til at styrke håndhævelsen af konkurrenceloven. I dag har fysiske personer og virksomheder mulighed for enten helt at undgå straf eller at få nedsat straffen, hvis de samarbejder med myndighederne om at afsløre et kartel. Muligheden for straflempelse bliver imidlertid sjældent brugt i Danmark.

Det kan efter vores opfattelse skyldes, at straffen ikke virker afskrækkende nok. Som myndighed vil vi få lettere ved at finde kartellerne og komme dem til livs, hvis flere søger om straflempelse. Der er rejst kritik af flertallets anbefalinger om at indføre fængselsstraf i danske kartelsager.

Et kritikpunkt har været, at muligheden for at blive idømt fængselsstraf vil afskrække virksomheder fra at indgå sunde og lovlige samarbejder om for eksempel forskning og udvikling. Den risiko er helt minimal.

At sammenligne kartelvirksomhed med lovlige samarbejder mellem virksomheder om forskning er som at sammenligne en Polo med en lastvogn. De har begge hjul og kan køre, men der er stor forskel, og det er ikke svært at se.

Forbuddet mod karteller betyder, at virksomhederne ikke må lave aftaler med deres konkurrenter om priser, salg og produktion, de må ikke aftale at dele markederne imellem sig eller koordinere deres tilbud. Det er nemt at forstå, og det er nemt at efterleve.

Man bliver ikke sat i fængsel, medmindre domstolene finder det bevist ud over enhver rimelig tvivl, at man har indgået en kartelaftale og gjort det forsætligt. Virksomhederne kan uden problemer indgå samarbejder, som ikke begrænser konkurrencen. Er virksomhederne i tvivl, kan de kontakte en advokat eller Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen for at få vejledning.

Men - er der blevet spurgt - er der ikke gråzoner i loven? Nej. For karteller er der ingen gråzoner. Virksomheder, der indgår karteller, bryder simple regler, som bør være lette at forstå og efterleve: At det er forbudt at lave ulovlige aftaler med sine konkurrenter om priser, salg og produktion. At det er forbudt at dele markederne imellem sig eller koordinere deres tilbud.

Kritikerne har også fremhævet, at der ikke er faldet dom i en meget alvorlig konkurrencesag siden lovændringen i 2002, hvor bødeniveauet for konkurrencesager blev hævet. Hvorfor er der så et behov for at skærpe reglerne yderligere? Lyder kritikken.

Historien har vist, at danske virksomheder ikke har holdt sig tilbage fra at deltage i karteller. Som tidligere nævnt har der været flere sager i både EU og i Danmark. Og vi har ikke grund til at tro, at der er færre karteller i Danmark end i andre sammenlignelige lande.

Karteller er en meget alvorlig form for økonomisk kriminalitet. Når kartelmagerne tjener penge på deres ulovlige samarbejder, sker det på bekostning af forbrugerne, som må betale overpriser for varerne. Det skader både forbrugernes privatøkonomi og samfundsøkonomien. Og det bremser udviklingen af nye og bedre produkter. Vi skal sikre, at pengene ikke ryger direkte ned i lommerne på kartelmagerne. Samfundsressourcerne skal udnyttes fuldt ud, og det sikrer vi ved at håndhæve konkurrenceloven effektivt.

Det hævdes også, at karteller allerede ”straffes meget hårdt”. Det er lodret forkert. Karteller straffes mildt - især fordi der ikke er mulighed for fængselsstraf i Danmark. Når konkurrencen bliver sat ud af spil, skader det de virksomheder, der overholder loven, og det skader danske virksomheders konkurrenceevne.

Vi synes, det er vigtigere at fremme konkurrencen til fordel for de mange, der overholder loven end at skærme dem, der begår alvorlig kriminalitet. Vi har ikke behov for karteller, der undergraver konkurrencen. Vi har behov for, at konkurrencen er effektiv. Det er en forudsætning for, at vi kan skabe vækst i Danmark. Karteller koster os alle dyrt - både forbrugere, virksomheder og samfundet. Derfor anbefaler vi, at de kan straffes med fængsel.

Bragt i Jyllands-Posten 20. april 2012