Frie bogpriser er bedst for forbrugerne

Af Agnete Gersing, direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Et velfungerende bogmarked gavner litteraturen og de mange af os, som holder af at læse bøger. Velfungerende markeder med effektiv konkurrence er i det hele taget afgørende for vækst og forbrugervelfærd. Derfor har Konkurrencerådet og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fulgt de senere års udvikling på bogmarkedet med stor opmærksomhed.

Vi ved, at forbrugerne er den helt store vinder i liberaliseringen af det danske bogmarked. Flere er begyndt at købe bøger, antallet af salgssteder er steget markant, og bogpriserne vokser ikke i samme tempo som tidligere.

De seneste uger har debatten om det danske bogmarked været livlig. Boghandlere og forlag ønsker sig tilbage til tiden før liberaliseringen. De efterlyser en opblomstring af smal litteratur og forlag med overskud til at støtte forfattertalenter.

Det er en politisk vurdering, om der ud fra kulturpolitiske hensyn er behov for særlig støtte til den smalle litteratur, boghandlere eller forlag. Hvis politikerne vurderer, at der er et sådant behov, som ikke tilgodeses i dag, vil jeg ud fra et konkurrence- og forbrugerperspektiv anbefale, at man vælger instrumenter, som virker målrettet på de identificerede udfordringer, og som i øvrigt gør mindst muligt skade på bogmarkedet som sådan.

Der er mange eksempler på markeder, hvor politikerne har vurderet, at der er behov for særlige tiltag af kulturpolitiske hensyn. Det gælder for eksempel aviser, public service tv-kanaler og teaterbilletter.
Vi har også eksempler på støtte til bogbranchen: Bibliotekspenge og de støtteordninger, som Statens Kunstfond eller Statens Kunstråds Litteraturudvalg administrerer. Her er tale om målrettede tiltag.

En genindførsel af faste priser på bøger vil være meget skadelig for markedet, og det er ikke spor målrettet. Faste priser er ingen garanti for, at forlagene udgiver mere smal litteratur, eller at boghandlerne fortsat præger gadebilledet.

Faste priser er til gengæld en garanti for, at konkurrencen sættes ud af kraft, og for at forbrugerne kommer til at betale for meget for deres bøger.

Boghandlere, og alle andre der sælger bøger, vil uden tvivl nyde godt af faste priser. De slipper for konkurrence og får en unormal høj indtjening fra bogen, så længe det står på. Men det vil ske på bekostning af forbrugerne. Det er forbrugerne, som enten må betale for meget for den nye bog eller må vente med at købe bogen, til den ikke længere er ny.

Det er også meget svært at se, hvorfor den ekstra indtjening hos boghandlerne skulle få forlagene til at udgive mere smal litteratur, hvis de ikke vurderer, at det forretningsmæssigt - på kortere eller længere sigt - er en god idé.

I dag vælger det enkelte forlag suverænt prisen på sine egne bøger til detailhandlen. Hvis en nyudgivet bestseller skal koste 200 kr. fra forlaget, så kan forlaget selv sætte prisen der. Skal prisen ned efter tre måneder, så kan forlaget sænke den.

Det er op til boghandlere, supermarkeder og andre forhandlere af bøger at vurdere, om de vil købe bogen hjem. Forlaget kan derimod ikke bestemme, hvad bogen skal sælges for i butikken.

I dag ved vi, at forbrugeren har fået den store gevinst fra liberaliseringen af bogmarkedet. Antallet af salgssteder med bøger er steget markant. Siden den gradvise liberalisering af bogmarkedet begyndte i 2001, er priserne på bøger steget mindre end forbrugerprisindekset. Tidligere var det omvendt. Og bestsellerne kan købes billigt, når de kommer.

Hvis man vil fastholde de store gevinster for forbrugerne, så skal man fortsat lade priserne passe sig selv. Prisstyring er et onde - undtagen på markeder med naturlige monopoler.

En anden gevinst ved det frie bogmarked er, at bøgerne når ud til en større del af befolkningen. Flere forbrugere er begyndt at købe bøger, og de nye bogkøbere er kendetegnet ved at have en lavere husstandsindkomst og kortere uddannelseslængde end den gennemsnitlige dansker.

Men hvad med boghandlerne? Er det ikke skidt for forbrugerne, hvis de forsvinder? Måske. Men den aktuelle boghandlerdød er et relativt nyt fænomen, som har vist sig i en tid med finanskrise, og i en tid hvor netbutikker fra ind- og udland har gjort deres indtog, samtidig med at e-bøger vinder frem.

På et velfungerende marked er det helt naturligt, at forhandlere kommer til og fra. På et velfungerende marked opstår der også helt nye forretningskoncepter, som i nogle tilfælde vil udkonkurrere de gamle.

Antallet af boghandlere i Danmark i 2009 lå stort set på niveau med antallet før liberaliseringen i 2001. I de seneste tre år er det faldet. Det skyldes formentlig, at forbrugernes købsadfærd har ændret sig. Mange forbrugere nyder godt af at kunne købe bøger på internettet 24 timer i døgnet. Og det mindsker selvfølgelig det kommercielle grundlag for den klassiske fysiske boghandel. Men det er ikke nødvendigvis et problem for forbrugerne - eller for litteraturen for den sags skyld.

Der står heller ikke klart, at den smalle litteratur har fået ringere vilkår efter liberaliseringen. Antallet af smalle udgivelser kan ikke opgøres uden videre. Vi ved dog, at antallet af nye danske skønlitterære titler er steget med 60 procent i de første ti år med et delvist liberaliseret bogmarked.

Politikerne må vurdere, om der er behov for at støtte den smalle litteratur, boghandlere eller andet i branchen. Det kan ske på flere måder. Men indgreb i den frie prisdannelse er ikke en god ide.

Forbrugerne er bedst tjent med et velfungerende bogmarked. Frie priser er en forudsætning for, at markedet kan fungere godt med alle de fordele, som det giver.

Bragt i Berlingske d. 6. februar 2013.