Loyale forbrugere snyder sig selv

Af Agnete Gersing, direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Har du styr på, om din indkomst går til produkter, som opfylder dine behov? Har du tjek på, om du kan få det billigere et andet sted? Ligner du mange danskere, er svaret: Formentlig ikke.

En stor del af vores husholdningsbudgetter går til mobilabonnementer, forsikringer, bredbånd, el, tandlægeregninger og andet, som enten kan fås meget billigere andre steder eller ikke svarer helt til det, vi har brug for.

Kun få af os gør noget ved det, viser tal fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Det er en skam. Ikke kun for den enkelte familie, som potentielt kan spare tusindvis af kroner og samtidig få produkter, der svarer bedre til familiens ønsker og behov. Det er også en skam for samfundsøkonomien. For hvis forbrugerne jager det bedste produkt til prisen, bliver virksomhederne presset til at udvikle nye, smartere produkter til bedre priser.

Forsikringer er et godt eksempel. Forbrugerne jager langt fra den bedste dækning til prisen Inden for det seneste år har én ud af ti forbrugere skiftet forsikring. Og i gennemsnit holder vi loyalt fast i det samme forsikringsselskab i syv år.

Det er vanskeligt at finde det rette forsikringsselskab, og forsikringer er ikke det, som har min største interesse.

, lyder forklaringen fra forbrugerne.

Sidste år kom det frem, at mindst 100.000 danskere betaler for meget for deres bredbånd. Produktudviklingen på markedet gør, at kunderne hele tiden kan få flere Mbit for færre penge. Forbrugere, der holder fast i et gammelt bredbåndsabonnement, snyder sig selv for både bedre hastighed og en økonomisk gevinst.

Bankerne bliver heller ikke overrendt af aktive og ivrige forbrugere, der går efter de bedste produkter til prisen. Kun hver tiende dansker har skiftet bank inden for de seneste to år. Men langt over halvdelen af dem, der skifter bank, får noget ud af det. En loyal, personlig og tillidsfuld relation til bankrådgiveren kan nemt komme til at koste forbrugeren dyrt.

Tillid og tryghed er vigtigt i et venskab. For mange af os er det også vigtige parametre, når vi går til tandlæge. Ni ud af ti har haft den samme tandlæge i mindst to år. Men ved forbrugerne, at priserne svinger enormt fra den ene tandlæge til den anden? Tandlægerne bestemmer selv priserne på større behandlinger som for eksempel rodbehandling, implantat eller porcelænskrone.

Også el-kunder betaler loyalt regningen til samme leverandør år efter år. Uden at stoppe og vurdere, om der kan være noget at spare ved at finde en anden udbyder af strøm. Kun cirka 15 procent af alle el-kunder har selv valgt deres el-leverandør. Langt de fleste overlader el-salget til det selskab, husstanden automatisk hører til. Nye regler er dog på vej, så måske tallene vil ændre sig.

Forbrugerne skal ikke skifte for skiftets skyld alene. Vi forbrugere skal skifte udbyder for at spare penge eller for at få et produkt, der svarer bedre til vores behov og ønsker.

Når det handler om mobilabonnementer, er vi ganske flittige til at skifte selskab. Men når vi siger farvel til ét selskab, er det oftest tilfældigt, hvilket nyt selskab vi havner hos. Ofte skifter vi abonnement, fordi vi køber en ny telefon, eller fordi vi ser en reklame for et andet selskab.

Hver anden forbruger skifter abonnement uden at undersøge markedet først. De aner altså ikke, om de får det for dem bedste abonnement.

De fleste danskere er både handlekraftige og kompetente, når det drejer sig om simple varer som dagligvarer, eller hvis det er produkter, de personligt synes, er spændende - som for eksempel møbler eller biler.

Desværre ebber handlekraften ud, når det gælder komplekse og ”uinteressante” produkter som for eksempel forsikringer, mobilabonnementer, strøm, bredbånd, bank- eller tandlægeydelser. Ofte vejer de produkter godt til i husholdningsbudgettet, men de får stort set ingen opmærksomhed. Hverken mens vi har dem, eller når vi finder en ny leverandør. Det er paradoksalt.

Mange forbrugere synes, at det er uoverskueligt og svært at finde ud af, hvem der tilbyder det produkt, der passer bedst til deres behov. Men ofte ligger beskrivelsen af produktet og prisen frit fremme, og der kan også være hjælp at hente på nettets prisportaler.

Det er heller ikke svært at skifte. Hver tredje forsikringskunde oplevede skiftet fra ét forsikringsselskab til et andet som lettere end forventet.

Og de få kunder, der har skiftet bank, brugte to-fem timer på det. Det er mindre tid, end de på forhånd ventede at bruge, og det er en god skattefri timeløn, for ofte er der tusinder af kroner at spare.

Mange melder regningerne til automatisk betaling for siden at rette opmærksomheden mod andre gøremål. Det er den nemmeste løsning, men næppe den billigste. Hvis vi løbende holder øje med vores aftaler, gavner vi først og fremmest vores egen pengepung. Og er vi mange, der gør det, skubber vi positivt til væksten og samfundsøkonomien.

Bragt i Politiken d. 9. februar 2013.