Nyt Konkurrenceråd til gavn for dig og mig

Christian Schultz, formand for Konkurrencerådet og Agnete Gersing, direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Af formand for Konkurrencerådet, Christian Schultz, og direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Agnete Gersing 

Forestil dig at være forbruger, hvis virksomhederne havde frit slag til at bruge alle kneb og tricks. De beskidte såvel som de uskyldige. 

Her kan konkurrerende sælgere helt lovligt mødes på et hjørne og aftale, at appelsiner skal koste det tredobbelte i supermarkederne. Tøjproducenten kan diktere, at alle butikkerne skal tage en bestemt mindstepris for de nye bukser. Og den store producent af barnevogne kan købe alle sine konkurrenter op for derefter at skrue prisen på barnevogne helt i vejret.   

Hvordan ville det være, hvis konkurrencen var sat helt ud af spil? 

Det ville være dyrt. Ikke kun for forbrugeren, der skulle grave dybt i lommen for at kunne købe appelsiner, barnevogne og nye bukser. Det ville også være vældig dyrt for samfundet som helhed.

Hvis virksomheder undergraver konkurrencen på ulovlig vis, går samfundet glip af store gevinster. Ikke blot i kroner og ører på kort sigt, men også i form af muligheder for, at nye virksomheder kan etablere sig og tilbyde helt nye, innovative produkter og serviceydelser.

Situationen ovenfor er selvfølgelig tænkt. Men den kunne være virkelighed, hvis ikke vi havde haft en konkurrencelov, der regulerer, hvad virksomhederne må og ikke må.

Det er her, at Konkurrencerådet og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kommer på banen. I Danmark har vi i 17 år haft et Konkurrenceråd, der har truffet afgørelser om blandt andet overtrædelser af konkurrenceloven.

Det nye er, at Konkurrencerådet fra den 1. juli blev slanket fra 18 til syv medlemmer, som er helt uafhængige. Og at Konkurrencerådet nu har fået ansvaret for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens analyser, som hidtil har været underlagt erhvervs- og vækstministerens ansvar. 

Samlet giver det Konkurrencerådet og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bedre rammer for at håndhæve konkurrenceloven effektivt og i det hele taget styrke konkurrencen i Danmark. Det kommer både forbrugere og virksomheder til gode. 

Overordnet ligger vi i Danmark rimeligt godt i svinget, når det gælder konkurrence. Men der er også meget at gøre. 

Vi ved, at de fleste virksomheder gerne vil overholde konkurrencereglerne, og det tror vi også, at de fleste gør. Men ikke desto mindre opsporer Konkurrence og Forbrugerstyrelsen løbende en del sager om overtrædelser af konkurrenceloven. 

Sidste år afgjorde Konkurrencerådet syv større sager om overtrædelser af konkurrenceloven, og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen sendte otte sager til nærmere efterforskning hos Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK). I øjeblikket har vi i alt 23 konkurrencesager liggende hos SØIK, som skal beslutte, om der skal rejses tiltale ved domstolene.

Den største konkurrencesag i nyere tid er det storkøbenhavnske byggekartel, hvor indtil videre 19 virksomheder har betalt bøder for sammenlagt 27,8 millioner for at lave ulovlige prisaftaler. 

Karteller slår vi hårdt ned på. Når virksomheder aftaler priser eller opdeler markeder mellem sig, har det store skadevirkninger. Forskningen viser, at forbrugerne i gennemsnit betaler overpriser på mellem 10 og 50 procent om året, hvis der er et kartel på markedet. Det løber hurtigt op i mange, mange millioner. Derudover går produktudviklingen på det nærmeste i stå, når konkurrencepresset på virksomhederne er fraværende. 

Også sager, hvor en stor virksomhed misbruger sin dominerende stilling, er alvorlige. Ved fx at sætte priserne lavere end produktionsomkostningerne eller ved at nægte at levere vigtige input til bestemte aktører kan den store virksomhed gøre det svært for andre virksomheder at gøre sig gældende på markedet. 

Siden 2008 har der været 12 afgørelser i sager om misbrug af dominerende stilling. Konkurrencerådet har fx afgjort, at den tyske motorproducent Deutz AG overtrådte konkurrenceloven ved at hindre, at DSB fik leveret reservedele til sine IC3-tog fra andre end Deutz’ eget forhandlernetværk. 

Konkurrencerådet kan påbyde virksomhederne at stoppe den ulovlige adfærd. Hvis overtrædelsen er sket forsætligt eller groft uagtsomt, er det også strafbart. I så fald kan Konkurrencerådet beslutte at politianmelde sagerne til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, der så kan rejse tiltale ved domstolene. 

Grove kartelsager kan straffes med fængsel i op til seks år. Andre sager giver bødestraf. Meget alvorlige sager kan udløse bøder på over 20 millioner kroner til virksomhederne. Bøden kan være op til 10 procent af omsætningen. 

En anden meget vigtig opgave for Konkurrencerådet er fusionssager, hvor der er risiko for, at de fusionerende virksomheder tilsammen bliver så store på et marked, at det hæmmer den effektive konkurrence betydeligt. 

Ligesom med de ulovlige aftaler kan det koste både forbrugerne og samfundet dyrt. Hvis fusionen hæmmer den effektive konkurrence betydeligt, skal rådet forbyde fusionen, medmindre virksomhederne afgiver bindende tilsagn, der løser problemerne. I 2012 afgjorde Konkurrencerådet fx at den norske producent af Linie Aquavit (Arcus-Gruppen) kunne opkøbe ”De Danske Spritfabrikker” på betingelse af, at Arcus efterfølgende solgte snapsemærket Brøndums. Uden fusionskontrol var det nok blevet en dyr fornøjelse at købe snaps til jul. 

Siden 2012 har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Konkurrencerådet behandlet mere end 100 fusioner på mange forskellige markeder: Bankmarkedet, hvor Jyske Bank købte BRFkredit, møbelmarkedet, hvor JYSK overtog IDdesign, der ejede IDEmøbler og ILVA, og mange andre. 

Konkurrenceproblemer skyldes ikke kun virksomhedernes adfærd. Uhensigtsmæssig regulering er også en udfordring.

I et moderne samfund er der love, som tilsammen afbalancerer de mange hensyn, som er vigtige for os alle sammen. At vandet er rent. At vores fødevarer ikke er giftige. At vi ikke får stød, når vi tænder for kontakten.  

Udfordringen er at regulere på en klog måde. Så lovgivningen har den tilsigtede effekt uden samtidig at være en spændetrøje for konkurrencen. Eksempler på markeder, hvor lovgivningen begrænser konkurrencen meget betydeligt, er fysioterapeuter og taxakørsel.

En mere hensigtsmæssig regulering kan styrke konkurrencen. Det så vi blandt andet, da man liberaliserede bogmarkedet og fjernede begrænsninger på, hvem der måtte sælge bøger til forbrugerne, og til hvilken pris. Liberaliseringen har givet forbrugerne en gevinst på mere end 300 millioner kroner om året. Gevinsten skyldes især, at bogpriserne er faldet, at flere butikker sælger bøger, og at forbrugerne køber flere bøger.

Det er Regeringen og Folketinget, der bestemmer lovgivningen. Og det er en politisk opgave at afveje forskellige samfundsmæssige hensyn. Vores opgave er at finde ud af, om reguleringen på et givet område er skidt for konkurrencen og i givet fald anbefale mulige ændringer til det bedre.

En anden udfordring er brancher med høj koncentration. Vi ser det fx på markederne for el-produktion, cementproduktion og nogle brancher på fødevareområdet, hvor få spillere sidder på markedet. Det giver begrænsede valgmuligheder for forbrugerne, og det fjerner en stor del af konkurrencepresset.

Det er ikke ulovligt at være stor. Derfor kan vi ikke umiddelbart gøre noget ved konkurrenceproblemer, som skyldes at der er få virksomheder på markedet. Det, vi kan gøre, er at forhindre de store virksomheder i at afskære mindre konkurrenter fra at gøre sig gældende på markedet. Og forhindre fusioner, der gør ondt værre. 

Noget, som vi heller ikke bare kan ændre ved på kort sigt, er konkurrencekulturen blandt forbrugerne. Hvis virksomhederne oplever, at forbrugerne holder dem til ilden, ja, så lægger virksomhederne sig også i selen. Og så er der grobund for en skarp konkurrence, som skaber vækst og forbrugervelfærd.

En ny undersøgelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen af forbrugernes skifteadfærd på 13 markeder viser, at det på størstedelen af markederne er mindre end hver fjerde forbruger, der inden for de seneste to år har skiftet selskab eller har valgt en anden forhandler end sidst. På trods af at der er ofte penge at spare eller et bedre produkt at hente. Når forbrugerne læner sig tilbage, ja, så kan virksomhederne også tillade sig gøre det. Og så går vi alle sammen glip af lavere priser og bedre produkter.

Vi kan selvfølgelig ikke tvinge forbrugerne til at være mere aktive. Men vi kan gå ind og hjælpe dem og anspore dem til det. 

Udfordringerne er mange. Det nye Konkurrenceråd er klar til at tage fat. Som med så meget andet er det et langt, sejt træk at skabe effektiv konkurrence, men vi glæder os over, at hvert skridt på vejen giver store gevinster til gavn for os alle. 

Bragt i Berlingske Business 13. juli 2015