Markedet for medicin til apotekerne er låst fast

Christian Schultz, formand i Konkurrencerådet

Af formand i Konkurrencerådet, Christian Schultz

Der er væsentlige konkurrenceproblemer på markedet for distribution af medicin til apotekerne. Derfor er medicinen samlet set dyrere, end den kunne have været, til skade for forbrugerne og statsfinanserne. 

I dag offentliggør Konkurrencerådet analysen ”Konkurrence om distribution af medicin”. Den indeholder en række anbefalinger til at låse markedet op, uden det går ud over sundheden i Danmark.  Vi kan få medicinen for færre penge.

Ridset groft op, så har vi i dag et marked, hvor to store medicinalgrossister, Nomeco og Tjellesen Max Jenne, dygtigt har sat sig på stort set al distribution af medicin til apotekerne. 

Apotekerne presser dem ikke på prisen, for de skal efter reglerne betale stort set det samme for medicinen, uanset hvem de køber af. Desuden kan apotekerne sende regningen videre til deres kunder og det offentlige sundhedssystem. Både apoteker og grossister nyder godt af status quo. Hertil kommer, at apoteker og distributører ikke møder pres fra potentielle nye konkurrenter, fordi det - som følge af regulering og tekniske barrierer - er meget svært for nye at komme ind.

Markedet for medicin er gennemreguleret, idet medicin er et særligt produkt, der kræver særlige hensyn. Det har vi øje for i vores anbefalinger. 

Vores forslag kan sikre, at nye distributører får nemmere ved at komme ind på markedet. At grossister generelt får mulighed for at konkurrere på pris og større incitament til at konkurrere i øvrigt. Og at apotekerne får incitament til at afsøge markedet med det mål at finde bedre løsninger for indkøb og levering af medicin.

Det vil fortsat være lægen, der udskriver recepter. Farmaceuter vil fortsat udlevere medicinen. Derfor kan man styrke konkurrencen på pris i grossist- og detailleddet uden at udfordre det lægefaglige skøn. 

I vores nye analyse har vi været langt inde i markedets maskinrum. Vi har undersøgt, hvilke mekanismer der er, og hvordan de fungerer. Og vi har kigget efter muligheder for at gavne forbrugerne ved at styrke konkurrencen, og den måde markederne virker på. Vi har også skelet til internationale erfaringer. Blandt de indsatsområder, som vi anbefaler at tage fat i, vil vi her fremhæve tre: It-løsninger, prissystemer og rabatordninger.

De it-løsninger, vi her taler om, er en ekstra service, som de to store grossister hver især tilbyder apotekerne, når de køber medicin igennem dem. Den ekstra service består i, at grossisterne varetager det enkelte apoteks lagerstyring og varebestilling.

Grossisten ved, når hylden med en bestemt medicin er ved at være tom, og grossisten har styr på, hvilken medicin apotekeren har pligt til at tilbyde sine kunder den kommende periode, så der bliver bestilt ekstra hjem. Apotekeren kan læne sig trygt tilbage, og lade hele den del af sin forretning passe af grossisten.

De to grossister har hver sin it-løsning, og de har udviklet og ejer en fælles it-bro mellem deres respektive løsninger og apotekernes systemer. Det betyder, at apotekets primære grossist de facto har monopol på de data og oplysninger, som er nødvendige for at kunne servicere apoteket. 

Nye aktører har vanskelige vilkår. De oplever, at de ikke kan få adgang til at tilbyde en tilsvarende it-service. Og når de så heller ikke kan konkurrere på pris, så er det svært at tiltrække apotekerne som kunder. 

Vanskelighederne ved som ny at få adgang til it-løsningerne er en del af forklaringen på, at det er lykkedes de to grossister at opbygge og fastholde en meget stærk markedsposition. De sidder i dag på næsten al distributionen af medicin til landets 234 apoteker og 158 filialer.

Men der er andre forklaringer på, at de to grossister er så store og ikke bliver udfordret. Prissystemet er en af dem. Priserne for medicin er skruet sammen, så apotekerne ikke får en økonomisk gevinst ud af at vælge en distributør frem for en anden. Listeprisen, som apotekerne kan købe medicin til, ligger nemlig fast. Kun på service, logistik og kvalitet kan grossisterne frit konkurrere om det enkelte apoteks gunst.

Apotekernes faste indkøbspriser stammer fra Lægemiddelstyrelsens auktioner hver 14. dag blandt medicinproducenterne. Det er vigtigt, at fastholde de auktioner. De bidrager til at skabe konkurrence til gavn for forbrugerne. Men man kan overveje om aktionerne er skruet rigtigt sammen. Blandt andet i forhold til periodelængde, og i forhold til hvilke produkter der er på auktion.  

Konkurrencerådet anbefaler, at lade auktionerne fastsætte maximumpriser på medicin og ikke som i dag en fast pris. På den måde kan grossisterne frem over også konkurrere på prisen overfor apotekerne. Vi vurderer, at det kan lade sig gøre uden at svække tilskyndelsen til at indmelde lave priser ved auktionerne. 

Vi vurderer, at vores forslag om maksimalpriser vil medføre lavere medicinpriser end i dag, men også at der kan blive forskelle på, hvad medicin koster forskellige steder i landet. 

Det sidste problem, vi her vil nævne, er at medicingrossisternes mulighed for at give rabatter på listepriserne er stærkt begrænsede. I teorien giver rabatter mulighed for priskonkurrence, men som reglerne er, sker det ikke i praksis. Det skyldes kravet om omkostningsbegrundede rabatter og også den såkaldte skiltepligt.

Lovgivningen indebærer, at grossisten kun kan give rabat, der er begrundet i apotekernes indkøbsadfærd. Muligheden for at konkurrere med rabatter er en vigtig konkurrenceparameter, som her bliver stærkt begrænset. Vi anbefaler, at der tillades flere former for rabatter på leveringen, hvor lægemiddelmiddeldirektivets regler naturligvis stadig respekteres - præcis som det ses i nogle af vores nabolande. 

Det er også et problem, at skiltepligten tvinger de to grossister til at offentliggøre, hvilke rabatter de tilbyder apotekerne. Pligten er til for at sikre åbenhed om rabatterne, men den har det problem, at det ikke kun er omverdenen, men også den anden grossist, der kan følge med. Det gør det svært at vinde markedsandele gennem rabatter. De to grossister vil helt naturligt rette ind efter hinanden. Derfor er der reelt ingen konkurrence på pris mellem grossisterne, ligesom nye grossister forhindres i at tilbyde konkurrencedygtige rabatter.

Det er ikke første gang, at Konkurrencerådet og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påpeger konkurrencemæssige problemer på forskellige dele af medicinalmarkedet i Danmark. Gennem de seneste tyve år har vi samlet og offentliggjort viden om området, som er præget af store udfordringer. Det er sket i i fire analyser. Den første fra 1998. Tre gange har Konkurrencerådet rettet henvendelse til sundhedsministeren med henblik på at få ændret lovgivning, som hæmmede konkurrencen. Senest apotekerloven i 2012. 

Den nye analyse af markedet for levering af medicin til apoteker, viser at her har konkurrencen også trange kår. Der kom visse ændringer i reglerne for apoteker i 2015, og de trækker den rigtige vej. Der skal dog betydeligt mere til, før markedet kan give de bedste resultater for forbrugerne. 

Det er ganske vist, at danskerne har adgang til deres medicin, og det offentlige løser sin opgave. Pointen er blot, at systemet kan løftes, så vi kommer til betale mindre for vores medicin, uden at gå på kompromis med væsentlige sundhedsfaglige hensyn. Til gavn for forbrugerne og skatteyderne. 

Bragt i Jyllands-Posten 13. oktober 2016.