Afkast siger også noget om konkurrencen blandt banker

Af direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Jakob Hald

Indledningsvist kan det være nyttigt at nævne, at bankernes indtjening belyses på flere forskellige måder i rapporten. Vi sammenligner for eksempel bankernes egenkapitalforrentning i Danmark med andre EU-lande. Det har sine egne udfordringer, men billedet er, at indtjeningen ligger højt efter 2015, mens den var relativt lav under og efter finanskrisen.

Vi har gennemgået en række forskningspapirer med empiriske undersøgelser af bankkonkurrencen i Danmark og andre lande. Blandt andet indgår flere analyser, der bruger det såkaldte Lerner-indeks som en indikator. Indekset er et mål for (marginal) avance. Her peger gennemgangen ret entydigt på en relativt høj indtjening i danske banker i forhold til de andre lande i studierne. Også her har sammenligningerne sine egne udfordringer.

Endelig har vi set på egenkapitalforretningen i forhold til et beregnet afkastkrav. Det er den øvelse, som har mødt kritik. Så et par ord om den.

Vi siger, at forskellen mellem 1) den realiserede indtjening i forhold til bogført egenkapital i de enkelte år og 2) et rimeligt bud på et afkastkrav i de pågældende år (baseret på den såkaldt CAPM-tilgang) kan indgå som en indikator for konkurrencen på markedet.

Konkret vil svag konkurrence således øge indtjeningen isoleret set og, som Lando påpeger, måske endda reducere det opgjorte afkastkrav.

Som Lando ligeledes påpeger, giver det ikke mening at sammenligne det realiserede resultat med markedsværdien af egenkapitalen, det vil sige aktieværdien, hvorfor vi netop benytter den bogførte værdi.

Vi mener bestemt ikke, at vi underspiller de lave afkast under finanskrisen. Vi har faktisk været omhyggelige med at afrapportere resultaterne efter 2015 og i årene under og efter finanskrisen i sammenhæng. Det gør vi, selv om finanskrisen vel nok kan anses som en sjælden hændelse (nogen kaldte den vist en 100-års hændelse). Derfor kan man faktisk argumentere for, at den skulle have mindre vægt i fremstillingen.

Det er i orden at kritisere, at vi ikke forholder os til forholdet mellem kurs og indre værdi, det vil sige markedsværdien og den bogførte værdi af egenkapitalen. Dette forhold giver et billede af, hvor høj indtjening investorerne forventer i fremtiden i forhold til afkastkravet. Det kan derfor indeholde information om, hvordan investorerne forventer, at konkurrencen vil være i fremtiden, men drives i høj grad også af forventninger til andre vanskeligt kvantificerbare forhold.

I 2021 var kurs/indre værdi godt 1 – som uvægtet gennemsnit - for større banker (gruppe 1 og 2), men med ret store forskelle. For eksempel oplevede Danmarks største bank et stort fald i kurs/indre værdi i 2018 til et lavt niveau, der næppe afspejler konkurrenceforholdene.

Kurs/indre værdi er faldet markant siden årene op til finanskrisen, hvor markedsværdien var cirka dobbelt så høj som indre værdi, måske i forventning om at den høje indtjening i disse år ville fortsætte. Dette fald i kurs/indre værdi afspejler således blandt andet en nedgang i indtjeningsforventningerne, men har næppe særligt meget med udviklingen i de underliggende konkurrenceforhold at gøre. Tværtimod er reguleringen skærpet væsentligt, og koncentrationen er øget, hvilket trækker i den modsatte retning.

Det opgjorte mål for merforrentning benyttes i øvrigt også af Copenhagen Economics i rapporten ”Konkurrencen i den danske banksektor”, som er udarbejdet for Finans Danmark.

Grønborg nævner, at risikopræmien kan være forskellig mellem sektorer. Netop derfor estimerer vi det såkaldte beta for danske banker. Beta kan bruges til at ”oversætte” markedsrisikopræmien til en specifik risikopræmie for banksektoren.

Som tidligere nævnt her i avisen benytter vi blandt andet professor Pablo Fernandez’ årlige rundspørge, herunder den fra 2021 med 16 respondenter. De 73, som Grønborg nævner, findes i 2020-undersøgelsen. Der er nogle højere og lavere indberetninger i 2020, men det, vi lægger vægt på, er, at analysen bekræfter Nationalbankens opgørelse, og at spredningen trods alt er ret moderat (1,4 pct.). De adspurgte eksperter kan derfor siges at være forholdsvist enige.

Bragt i Børsen 29. august 2022