Mere konkurrence kan tage toppen af inflationen

Af formand for Konkurrencerådet og økonomiprofessor, Christian Schultz

For første gang i tredive år er inflation igen blevet en markant udfordring i Danmark og andre vestlige lande. De kraftige prisstigninger medfører et mærkbart velstandstab og risiko for en løn- og prisspiral, som i sig selv kan få mere varige skadevirkninger.

Svaret på den udfordring er som udgangspunkt en troværdig fastkurspolitik, samt at Den Europæiske Centralbank strammer pengepolitikken – det vil sige højere renter. Samtidig skal finanspolitikken selvsagt være passende stram.

Men vi har også et andet instrument i værktøjskassen, som kan give et ekstra bidrag til at mindske inflationen. Styrket konkurrence, for eksempel via bedre regulering.

Der er omfattende dokumentation for, at mere effektiv konkurrence mellem virksomheder styrker produktivitet og velstand. Samtidig styrker det vores konkurrenceevne og eksportmuligheder og mindsker arbejdsløsheden, ligesom indkomst- og formuefordelingen kan blive mere balanceret.

Og så vil effektiv konkurrence have betydning for priserne. Effektiv konkurrence bidrager helt overordnet til, at for høje avancer i dele af erhvervslivet bliver begrænset og dermed, at prisniveauet sænkes. Og effektiv konkurrence kan også bidrage til at dæmpe den løn- og prisspiral, som ellers vil være med til at fastholde en høj inflation.

Den høje inflation er opstået samtidig med, at vi står i en situation, hvor konkurrencen synes at være svækket. Siden årtusindeskiftet er den gennemsnitlige markedskoncentration steget til et ganske højt niveau, og avancerne er forøget med omkring 30 pct. i gennemsnit. Det samme billede tegnes i Produktivitetsrådets seneste rapport.

Så hvorfor ikke gøre noget ved det? Det er win-win for forbrugere i Danmark og for samfundsøkonomien, hvis vi mere systematisk kan forbedre vores regulering med henblik på at skabe mere velfungerende markeder og lavere priser.

Der er mange muligheder for at styrke konkurrencen. På nogle områder er arbejdet i fuld gang. I flere forsyningssektorer er betingelserne for effektiv konkurrence ikke optimale, men her kan reguleringen styrkes for at opnå de gevinster, som konkurrence ellers ville føre til.

For eksempel vil bedre regulering inden for vand, fjernvarme og affaldshåndtering kunne give inflationsramte danskerne en hjælpende hånd.

Reguleringen af forsyningssektoren skal selvsagt ske under hensyn til klima og miljø. Men netop når reguleringen fremmer konkurrencen, kan ambitionerne om klima og miljø faktisk indfries, uden at priserne herfor bliver unødigt høje.

Effektiv konkurrence om at levere klimavenlige løsninger er under alle omstændigheder en stærk drivkraft i den grønne omstilling. Blandt andet kan effektiv konkurrence styrke innovationen og øge incitamentet til energieffektiv produktion. 

I Konkurrencerådet har vi fremlagt mange anbefalinger til en mere konkurrencevenlig regulering. Altid med blik for de hensyn, som reguleringen er sat i verden for at varetage. Senest har rådet fremlagt anbefalinger til at styrke konkurrencen inden for den finansielle sektor, pensionssektoren, advokatbranchen og den private sundhedssektor.

Nogle af anbefalingerne er gennemført eller i gang med at blive det. Men på en hel del områder er der ikke sket så meget.  Vores tanker udtømmer selvsagt ikke rummet – der er også andre muligheder for bedre regulering.

Erfaringerne viser, at det kan have store effekter, hvis reguleringen indrettes mere hensigtsmæssigt. Vi taler i dag langt billigere i telefon og flyver langt billigere end tidligere takket være mere konkurrencevenlig regulering. På bogmarkedet findes beregninger af, hvad liberaliseringen har betydet for forbrugerne: En estimeret årlig gevinst på godt 300 mio. kr., flere butikker, der sælger bøger, og større bogsalg.

Som konkurrencemyndighed har vi selvsagt også et ansvar, som vi prøver at løfte. Vi griber ind i fusioner, der begrænser konkurrencen betydeligt, og vi griber ind, hvis der sker overtrædelser af konkurrencereglerne.

Nu hvor inflationen er høj, holder vi særligt øje med virksomheders eventuelle signaler om prisudviklingen. Når virksomhedernes inputpriser stiger meget, kan det friste nogen til melde ud, hvordan de synes, at prisstigningerne bør føres videre i markedets salgspriser. Det kan skade konkurrencen, og vil under en række betingelser være i strid med konkurrenceloven.

Samtidig ser vi nærmere på, hvordan online-priserne udvikler sig i dagligvarehandlen, og om der er er tegn på koordinering mellem konkurrenter.

Og når råvarepriserne igen begynder at falde, vil et særligt fokuspunkt hos os være, om forbrugerpriserne følger med ned. Det sker ikke altid.

Alt i alt er der rigtig mange fordele ved at styrke konkurrencen, også via bedre regulering. Udover at bidrage til øget velstand og en balanceret indkomstfordeling vil sådan en operation bidrage til at understøtte lav inflation.

Bragt i Børsen 26. september 2022.